- Cookies - Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Accepter

Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

Eurocode 0 fastlægger principper og krav til konstruktioners sikkerhed og mulighed for vedligeholdelse, beskriver dimensioneringsgrundlag og verificering og giver retningslinier for relaterede aspekter for konstruktionens pålidelighed.

FAQ om DS/EN 1990 (projekteringsgrundlag)

Nedenstående har vi samlet en række spørgsmål og svar vedrørende DS/EN 1990. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har et spørgsmål du ønsker svar på.

Få svar på spørgsmål til eurocode 0

Spørgsmål | 2015

I EN 1990 DK NA anneks E (9) står følgende:

(9) Hvor robusthed eftervises ved indførelse af en ekstra sikkerhed på nøgleelementer, kan dette normalt ske ved at benytte en materialepartialkoefficient γM, der er øget med faktoren 1,2 i forhold til værdien anført i 6.3.5. Modelmæssigt svarer dette til, at et system med nøgleelementer i serie får samme systemsikkerhed som et system med elementer i et parallelsystem. Er det korrekt at faktor 1,2 hidrørende fra robusthed, skal påsættes materialekoefficienten i både brud og ulykke (uanset ulykkestilfælde, men i særdeleshed i brand)?

Svar

Ja det er rigtigt, at de 1.2 jf. DS/EN 1990 DK NA anneks E (9) skal påsættes γM både i brud- og ulykketilfældet (herunder brand), men ikke i anvendelsesgrænsetilstande.

Spørgsmål | 2014

Tabel A1-2(B+C) - I en bygning med kælder, hvor terrænet ligger i samme niveau hele vejen rundt om bygningen, påvirkes fundamenter, indvendige vægge og søjler ikke af geotekniske laster. a) Skal note 2 i dette tilfælde forstås således, at fundamenter kun skal eftervises i lastkombination 1 og 2, hvorimod kældervæggen skal eftervises i lastkombination 1-5? I en bygning med kælder, hvor terrænet ikke ligger i samme niveau hele vejen rundt om bygningen, påvirkes fundamenter og indvendige vægge af et differensjordtryk. B) Skal fundamenterne og vægge i dette tilfælde eftervises i lastkombination 1-5?

Svar

a) Ja, fundamenter skal kun skal eftervises i lastkombination 1 og 2 og kældervæggen skal eftervises i lastkombination 1-5.   

b) Ja, når fundamenter og indvendige vægge påvirkes af et differensjordtryk, skal både fundamenter og vægge eftervises i lastkombination 1-5.

Spørgsmål | 2013

Tabel B1: Hidtil har vi efter DS/EN 1990 NA, tabel B1 kunnet indplacere parkeringshuse, hvor gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, i konsekvensklasse CC2 (Middel). Dette ud fra en betragtning om at et parkeringshus netop ikke ofte benyttes til ophold for personer. I henhold til DS/INF 1990:2013 angiver tabel 2, pkt. 14 at hvis største højde over terræn er 12 m skal parkering indplaceres i konsekvensklasse CC3 (Høj).
Kan parkeringshuse, hvor gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, stadig henføres til CC2?

Svar

DS/EN 1990 DK NA angiver retningslinjerne for indplacering af konstruktioner i konsekvensklasser og ud fra dette skal der ske en vurdering af den enkelte bygnings konsekvensklasse. I DS/INF 1990 er der angivet en række grænseværdier til hjælp for at indplacere af hovedkonstruktionen i en konsekvensklasse ud fra bygningsanvendelsen. DS/INF 1990 er en vejledning, som kan anvendes til denne vurdering, men man kan afvige fra DS/INF 1990, hvis der er særlige begrundelser for dette på det aktuelle projekt. Ved udarbejdelsen af tabel 2 i DS/INF 1990 har målet været at ensarte grænseværdierne på tværs af de forskellige anvendelsesområder, således at det giver en ensarte og logisk indplacering af konsekvensklasse på tværs af de forskellige former for anvendelse. Dette har resulteret i, at parkeringshuse har fået den placering i henhold vis CC2 og CC3. DS/INF 1990 har været i officiel høring og der har ingen kommenteret været til dette. S-1990 ser ingen grund til at ændre DS/INF 1990 på nuværende tidspunkt

Spørgsmål | 2012

Når vi regner på altaner kan de så henregnes til Konsekvensklasse "Lav". Rækværket på en altan hvilken konsekvens klasse hører det til? Når der udføres lukning af en altan, vil selve lukningselementet være konsekvensklasse "Lav"?

Svar

Dansk Standard kan ikke gå ind i projektering af konkrete konstruktioner, bl.a. fordi der i hver sag vil være mange forskellige forhold, der skal tages hensyn til, som ikke nødvendigvis er beskrevet i henvendelsen.

Dansk Standard arbejder med at udgive en vejledning i valg af konsekvensklasse for bygningskonstruktioner i form af en DS/INF. Denne har været i høring.

Vi vedlægger høringsudgaven, der bl.a. omtaler en altan, og hvorledes valget af konsekvensklasse bl.a. afhænger af, hvad der er under denne. Vi håber, at denne høringsudgave kan være en hjælp i valget af konsekvensklasse.

Spørgsmål | 2012

I en ældre etageejendom fra starten af 1900 tallet skal der udføres en standard 9M dør i ejendommens murede hovedskillevæg. Da bygningens øverste personbelastede etageadskillelse er højere end 12 meter over terræn skal bygningen således henføres til konsekvensklasse CC3. Mit spørgsmål går på; om den nye døroverligger skal henføres til denne konsekvensklasse eller om den kan henføres til Konsekvensklasse CC1 jf. Tabel B1 "Definition af konsekvens klasser" DK NA.

Svar

Dansk Standard kan ikke gå ind i projektering af konkrete konstruktioner, bl.a. fordi der i hver sag vil være mange forskellige forhold, der skal tages hensyn til, som ikke nødvendigvis er beskrevet i henvendelsen.

Valget af konsekvensklasse afhænger netop af, hvilke konsekvenser et svigt kan have. Dansk Standard arbejder med at udgive en vejledning i valg af konsekvensklasse for bygningskonstruktioner i form af en DS/INF. Denne har været i høring.

Vi vedlægger høringsudgaven, der formentlig kan være en hjælp i valget af konsekvensklasse.

Spørgsmål | 2012

Kan I oplyse, om en bygning under et vejareal (hhv. depotrum og p-kælder) hører under; konstruktioner i høj sikkerhedsklasse, hvor konsekvenserne af svigt er særlig alvorlig jf. pkt. 8.4 (2)P i DS 409, Sorm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 2. udgave 1. oplag 1998, jf. bygningsreglement BR 95, kap. 1.3, stk. 9,?

Svar

Det afhænger af det konkrete tilfælde, men hvis der er trafik på vejarealet, må det betragtes som enhver anden bro og henføres til høj sikkerhedsklasse (i dag konsekvensklasse).

Spørgsmål | 2011

Tabel A1.2 (B). Jeg har et spørgsmål til tabel A1.2 (B) - Design values of actions (STR/GEO) i det nationale anneks for Danmark. For eq. 6.10a er gamma_Q,1  og gamma_Q,i opgivet til "-", hvad betyder det? Er gamma'erne = 1, eller betyder det, at der kun tages hensyn til egenlast og evt. forspændingslast, så at de reelt er = 0?

Svar

Jf. det danske nationale anneks til EN 1990 note 1 i Tabel A1.2(B) Regningsmæssige lastværdier (STR/GEO) (sæt B), så indgår permanente laster kun i formel 6.10.a, hvorfor der ikke er fastsat en værdi for gQ,1 og gQ,i.

Spørgsmål | 2011

Jf. DS/EN 1990 DK NA, 2010-05tabel B1 gælder det at bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, såfremt de ofte benyttes til ophold for personer, fx til bolig eller kontor skal henregnes til CC3. 

Er det korrekt at hvis man ønsker at bygge en etage mere på en eksisterende bygning, som pt. har højde til gulv i øverste etage er mindre end 12 m over terræn, og dette medføre at højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn efterfølgende så skal hele den eksisterende bygning henregnes til CC3?

Såfremt ovenstående tolkning er korrekt, er det så korrekt at en ombygning af et loft/tørreloft til bolig være at betragte som en tilføjelse af en etage og såfremt højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn betyder det ligeledes at hele bygningen skal henregnes til CC3 ?

Svar

Ja fortolkningen er korrekt. Det bemærkes dog, at konstruktionsnormerne kun gælder nye konstruktioner. Ved vurdering af de eksisterende konstruktioner foretages en konkret vurdering, så der opnås et sikkerhedsniveau der svarende til CC3.

Spørgsmål | 2011

I tabel A.1.3 NA er den vandrette masselast angivet under alle tre dimensioneringstilfælde. Betyder det, at der i brandsituationen skal regnes med fuld vandret masselast? 

Svar

Der er kun én ulykkeslast i et dimensioneringstilfælde. I brandsituationen skal der derfor ikke regnes med vandret masselast.

Spørgsmål | 2011

I DS/EN 1990:2007 6.5 er der angivet forskellige lastkombinationer i anvendelsesgrænsetilstanden. I alle disse lastkombinationer indgår egenlasten. Mit spørgsmål går på om dette ikke er i konflikt med noget af teksten i DS/EN 1993-1-1 FU2009 og DS/EN 1995-1-1 FU2009? 

DS/EN 1993-1-1 FU2009: I afsnit 7.2.1(1)B (i den orange tekst) er der kun anført krav til udbøjningen fra den variable last (w_3), dvs. uden egenlast.

DS/EN 1995-1-1 FU2009: I afsnit 7.2(2) (i den orange tekst) er der angivet et skema med anbefalede maksimalværdier for udbøjningen. Heri er der angivet separate værdier for egenlast (langtidsnedbøjning) og variable laster (øjeblikkelig nedbøjning). Dvs. i de øjeblikkelige nedbøjninger er virkning fra egenlast ikke med. Så for at opsummere: Er punkt 1) og 2) ikke i modstrid med afsnit 6.5 i Eurocode 0, da Eurocode 0 inkluderer egenlast? Og skal egenlast med eller ej?

Svar

Eurocode 0 angiver lastkombinationsregler til bestemmelse af den resulterende deformation. Eurocode 2-7 angiver de aktuelle krav og vejledninger til deformationer.

Spørgsmål | 2011

Vi er et mindre rådgivende ingeniørfirma der er stødt på følgende "problematik" omkring anvendelsesgrænsetilstanden:  

Eksempel 1: I en større butik opnås stabilitet, i forbindelse med vindlast, vha. afstivende betonsøjler (indspændt i punktfundamenter).

Søjlerne dimensioneres i brudgrænsetilstanden med de dertilhørende partialkoefficienter.Men når vi i anvendelsesgrænsetilstanden skal beregne udbøjning af søjlerne, er det så korrekt antaget (forudsat at der ikke sker flydning i konstruktionen), at vi kan anvende lastkombination "hyppig" i tabel 4.3 (Teknisk Ståbi 21. udgave)? Hvis ovenstående er tilfældet vil det medføre at vi kun skal regne med 20% af den karakteristiske vindlast, da Ψ1=0,2

Eksempel 2: I forbindelse dimensionering af limtræsdrager der belastet med sne og vind, ønskes beregning af deformation på bjælken

Er det her ligeledes korrekt antaget at vi her for hhv. sne og vind skal anvende Ψ1=0,2 dvs. kun 20% af den karakteristiske sne og vindlast?

Svar

Svaret afhænger af kravet eller vejledningen til deformationerne i det aktuelle tilfælde. EN 1990 anfører i afsnit 6.5.3 vejledning til vurdering af lastkombinationer, eksempelvis i relation til reversibel eller irreversible grænsetilstande.

Spørgsmål | 2011

Vedrørende nyttelast på gulve, balkoner og trapper i bygninger: Tabel 6.2 NA: Kategori B-D adgangsveje – Qk = 4,0kN. Afsnit 6.3.1.2 (5)P ”siger”, at punktlasten skal fordeles på et kvadrat med sidelængden 50mm.

 Er det rimeligt med et så ”lille” areal? Det er afgørende i min konkrete byggesag, om arealet (hvorpå punktlasten virker) kan vurderes anderledes.

Svar

Opmærksomheden henledes på, at punktlasten ikke er som angivet i spørgsmålet 4,0 kN for alle adgangsveje til kategori B-D. For lokale adgangsveje til kategori B-C1 kan der regnes med 3,0 kN. Størrelsen af arealet, punktlasten virker på, kan fastsættes i den konkrete sag. Arealet af et kvadrat med sidelængde på 50mm angivet i Eurocoden er en vejledende værdi, hvor punktlasten påføres den bærende konstruktion.

Spørgsmål | 2011

Der findes en DS/EN 1990/A1 (1. udgave, 2006-02-08). Vi undrer os over, at denne stadig er gældende, når der er kommet en nyere DS/EN 1990 (2. udgave, 2007-07-27).

Jeg kan se af indholdsfortegnelsen, at DS/EN 1990/A1 indeholder anneks A2, mens DS/EN 1990 indeholder Anneks A1, B, C og D foruden de almindelige, nummererede kaptitler - Så det virker måske meget rimeligt, at de kompletter hinanden. Men at Anneks A2 ikke blev inkluderet i udgivelsen af DS/EN 1990 året efter, forstår vi ikke.

Er det korrekt, at DS/EN 1990:2007, DS/EN 1990/A1:2006 og DS/EN 1990/A1/AC:2010 samt de nationale anneks-dokumenter og FU er glædende nu?

Svar

Du har ret i at de gældende dokumenter er EN 1990:2007, DS/EN 1990/A1:2006 og DS/EN 1990/A1/AC:2010 samt de nationale annekser.

Det er en fejl, at DS/EN 1990/A1:2006 ikke er indarbejdet i efterfølgende udgivelser, som vi desværre ikke kan give nogen forklaring på.

Den forkortede udgave af EN 1990 er ”gældende,” men der er en del udeladelser i denne, som beskrevet i Forordet, så den skal benyttes med omtanke. Det er bl.a. angivet, at den ikke omhandler borer, hvor DS/EN 1990/A1:2006 ikke er inkluderet.

Spørgsmål | 2011

Vi projekterer en del bygninger, hvor der skal tages hensyn til påkørselslast fra gaffeltruck. Vi oplever desværre en konkurrenceforvridning i branchen, idet DS/EN 1991-1-7 fortolkes forskelligt, og vi har set flere, som ikke medtager denne analyse. Venligst kommenterer nedenstående spørgsmål:
1) Acceptable grænse for lokalt svigt af bygningskonstruktioner svarende til min 100 m2 eller 15% af gulvarealet, iht. pkt. 3.3 (2) b). Fx skal en enkel konstruktionsdel (vægge eller søjler), som bærer en tagkonstruktion (grænse iht. ovenstående pkt.), dimensioneres for en påkørselslast. Desuden skal hele konstruktionens stabilitet sikres ved bortfald af nøgleelementer, som har betydning for hele bygningen. Er dette rigtigt forstået, idet næsten alle bygninger skal dimensioneres for påkørselslast? Vi ved godt, at vi kan forhindre eller beskytte konstruktion iht. pkt. 3.2 (3), men bygningens funktionskrav gør ofte, at vi må vælge ovenstående strategi.

2) Fastlæggelse af påkørselslasten kan gøres konservativt (pkt. 4.4) eller ved beregning (anneks C). Vi benytter os af begge fremgangsmøder, og vi har vedlagt en beregning af påkørselslast efter anneks C (udgangspunkt i DKBI kursus fra oktober 2010 i Dynamik). Vi har svært ved at bestemme køretøjets/gaffeltruck fjederkonstant samt eftervisning af søjlens sejhed jf. pkt. C2.2 (3). Vi søger nogle mere simpel beregninger, som kan gøres mere generelle i forhold til en væg eller en søjle.

Vi håber at I kan svare på ovenstående spørgsmål, da vi som sagt oplever mange fortolkninger af DS/EN 1991-1-7

Svar

Ad 1): Spørgsmålet opfattes som:  

a) Hvorvidt det er korrekt, at lodret bærende bygningsdele i bygninger, hvor der forekommer kørsel med gaffeltruck skal dimensioneres for påkørselslast, med mindre der træffes beskyttende foranstaltninger i henhold til 3.2(3)?

Hertil er svaret:

At det er korrekt at bygningsdele skal undersøges for påkørsel, hvis der ikke er truffet beskyttende foranstaltninger.

b) Hvis påkørsel medfører et svigt, så skal svigtomfanget i henhold til 3.3(2)b overholdes? 
Hertil er svaret:

At det er korrekt, at de vejledende grænser for ulykkeslaster bør overholdes, idet  krav i afsnit 3.3 ikke forholder sig til søjlens umiddelbare bæreevne, men til konsekvenserne ved et svigt.

c) Hvis påkørsel medfører et svigt, så skal den resterende konstruktion være stabil?
Hertil er svaret:

At det er korrekt, at den resterende konstruktion skal være stabil.

Ad 2): 

Det falder udenfor udvalgets arbejdsområde, at fremskaffe supplerende faglig litteratur, aktuelt med andre ”anerkendte” simplificerede metoder, end den i DS/EN 1991-1-7 afsnit 4.4 note angivne: ”F kan sættes til 5W, hvor W er summen af en gaffeltrucks nettovægt og lastkapacitet”

Spørgsmål | 2009

A1.2.1, NOTE 1 Afhængigt af en bygnings brug  og placering kan lastkombinationer baseres på højst to variable laster. Hvor er dette gældende, hvor er det ikke gældende, og hvor meget skal man lægge i ordet ”kan”. 

Svar

Den omtalte note (DS/EN 1990:2007, Anneks A 1, side 48(da), A1.2.1, NOTE 1: Afhængigt af en bygnings brug, for og placering kan lastkombinationer baseres på højst to variable laster.) anvendes normalt ikke i Danmark, da de danske lastkombinationsfaktorer er bestemt under hensyntagen til mere end to variable laster. 

Spørgsmål | 2009

Ψ 2,1 og branddimensionering Hvor finder jeg værdierne af ψ2,1, som skal bruges til dimensionering i brandsituationer ifm. med formel 6.11b?

Svar

Tabel A1.1 i EN 1990 DK NA:2007 og EN 1990 DK NA:Tillæg 2008. Bemærk i øvrigt ændringer omkring regningsmæssige lastværdier for brand, som fremgår af tabel A1.3, EN 1990 DK NA:Tillæg 2008.