- Cookies - Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Accepter

Eurocode 1: Laster

Eurocode 1 giver retningslinjer for projektering og laster for projektering af bygge- og anlægsarbejder herunder nogle geotekniske forhold for følgende områder: – specifikke densiteter af konstruktionsmaterialer og oplagrede materialer; – egenlast på konstruktionselementer; – nyttelast.

FAQ om DS/EN 1991-serien (laster)

Nedenstående har vi samlet en række spørgsmål og svar vedrørende DS/EN 1991-serien. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har et spørgsmål du ønsker svar på.

Få svar på spørgsmål til eurocode 1

Del 1-1: Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger

Spørgsmål | 2012

Kan lagerarealer i dagligvarebutikker henføres til kategori D2, eller skal kategori E anvendes?

Svar

Den projekterende bør i det enkelte tilfælde vurdere, hvor en konstruktion retmæssigt hører hjemme, fx i det fremsendte spørgsmål må loftshøjden indgå i overvejelserne, da denne kan være med til at øge/begrænse sandsynligheden for store laster.

Spørgsmål | 2012

I have one question in accordiance to EN 1991-1-1. In EN 1991-1-1 DK NA:2007, Tabel 6.8 (page 2, Appendix) we have to design a parking floor for the uniformly distributed load qk and single load Qk, acting simultaneously. In the original version of EN 1991-1-1 and in other european countries we design the floor either for the uniformly distributed load qk or the single load Qk. Both loads have to be determined by designing the floor, of course, but not simultaneously. So my question is, if there could me a misunderstanding by translating the english original version of EN1991-1-1  into Dansk Standard or if it is really necessary to design parking garages with both loads simultaneously. 

When I have a look for the dimesion of a parking position of about 2,50 m x 5,00 m and the weight of a car of 35 kN, I get an uniformly distributed load of 35 kN / (2,50 m x 5,00 m) = 2,80 kN/m². So in my opinion we would design a parking garage for the twin load as necessary by acting qk and Qk simultaneously.

Svar

There is no misunderstanding in the translation.At the moment you shall design for qk and Qk acting simultaneously. However, we will like to inform you that we are considering if this is the correct solution. A new national annex with changes in this paragraph is expected 1 July 2012 or possibly 15 December 2012.

Spørgsmål | 2012

Nyttelast i kategori F og G skal kombineres med snelast på sædvanlig vis. Dette kan virke rimeligt nok, men er det rimeligt at kombinere sneophobning med nyttelast? Jeg har ikke fundet belæg i Eurocode for at undlade dette, men vil bare lige spørge man har eller vil overveje at indføre en sådan regel?

Svar

Ifølge eurocoden kan tilstedeværelsen af parkerede biler som udgangspunkt ikke reducere de faktorer, der fremkalder en sneophobning.

Spørgsmål | 2012

Vedr. nyttelaster på tagterrasser. Der står, at nyttelasten regnes som i tilstødende lokaler dog minimum som kategori A1. Hvis der i tilstødende lokaler skal regnes med kategori C1 = 2,5 kN/m2 er det så denne, jeg skal dimensionere min tagterrasse for, eller gælder ovenstående kun for boliger.  I ståbien står der nemlig under kategori C5: terrasser – så det kunne også være C5= 5 kN/m2 der regnes med i c-kategorien.

Svar

Ja, Nyttelasten på altaner og balkoner skal minimum regnes som nyttelasten i tilstødende lokaler, dog minimum som kategori A5.

Spørgsmål | 2011

Påkørselslast: EN 1991-1-1: Anneks B, og EN 1991-1-7 pkt 4.3.1

I Ulykkeslastnormen DS/EN 1991-1-7 tabel 4.1 står der at jeg skal regne med en last på 50kN i en højde på 0,5m over vejbanen. Dette svarer til hvad der før stod i DS410.

Der er dog en informativt annex B i lastnormen DS/EN 1991-1-1 der angiver at lasten på brystninger og rækværk i parkeringsarealer der er stive skal være 150kN. (Man regner størrelsen af lasten som funktion af stivheden af bil og rækværk/brystning)

Dette er en meget stor forskel og påkørsel på 150kN er ikke sådan lige til at optage.

Jeg har to forskellige steder hvor det er relevant:

En betonbrystning/rækværk hvor rækværket godt kan regnes som værende stift.

Vægge i P-kælder der understøtter det ovenliggende hus.

Svar

Udvalget overvejer spørgsmålet, og har bragt det op i det europæiske system.

Spørgsmål | 2011

I forbindelse med lodret lastnedføring er vi stødt ind i et tolkningsspørgsmål, som vi gerne vil bede last- og sikkerhedsudvalget om at forholde sig til.

Spørgsmålet går på, om der anvendes etagereduktionsfaktor i anvendelsestilstanden ? Og hvis ja anvendes denne så kun i den karakteristiske eller også i den hyppige og kvasipermanente kombination ?

Et eksempel: En 5 etages boligkonstruktion

Ved nyttelast dominerende vil den samlede nyttelasten være følgende:

α0 = (1+(5-1)x0,5))/5 = 0,6

ULS: 1,5(ϒ) x 1,5 kN/m2 x 5 x 0,6 (α0) = 6,75 kN/m2

SLS-karakteristisk(uden etagereduktion): 5 x 1,5 kN/m2 = 7,5 kN/m2

SLS-kararakteristisk(med etagereduktion): 1,5 kN/m2 x 5 x 0,6 (α0)   = 4,5 kN/m2

SLS-hyppig(uden etagereduktion): 5 x 0,3 (ψ1) x 1,5 kN/m2 = 2,25 kN/m2

SLS-hyppig(med etagereduktion): 0,3 (ψ1) x 1,5 kN/m2 x 5 x 0,6 (α0) = 1,35 kN/m2

SLS-kvasi(uden etagereduktion): 5 x 0,2 (ψ2) x 1,5 kN/m2 = 1,50 kN/m2

SLS-kvasi(med etagereduktion): 0,2 (ψ2) x 1,5 kN/m2 x 5 x 0,6 (α0) = 0,90 kN/m2

Vi tolker det foreliggende normgrundlag til at ovenstående punkter 1, 3, 4 og 6 er det korrekte. Dvs. der anvendes etagereduktionsfaktor i ULS og SLS-karakteristisk men ikke i SLS-hyppig og SLS-kvasipermanent

Er i enige?

Svar

Ja det er korrekt, der henvises til I EN 1991-1-1 pkt 3.3.2 (2)P.

Spørgsmål | 2010

Egenlaster

Er der ikke angivet egenlaster for tagmaterialer som i den gamle norm? Jeg kan ikke finde det i anneks A.

Svar

Ja, det er korrekt, at disse værdier ikke er indeholdt i Eurocodes system

Spørgsmål | 2010

Tabel 6.7 og snelast

I definitionen af klasserne F og G jævnfør tabel 6.7 står der intet om snelast. I den nu udgåede Danske norm er angivet, at disse laste er inklusive snelast. Betyder dette, at der for fremtiden skal regnes med snelast samtidig med nyttelast på øverste dæk i et P-hus?

Svar

Ja, det er korrekt, at der skal regnes snelast og nyttelast samtidig efter de sædvanlige regler.

Spørgsmål | 2010

Etagereduktionsfaktoren

Kan etagereduktionsfaktoren også bruges til trapper?

Svar

De statiske laster for trapper inkluderer stødværdier. Da stødværdier fra de forskellige personer ikke optræder samtidig på trapper over flere etager, kan etagereduktionsfaktoren anvendes. Endvidere er stødværdier mindre vigtige, når trappen er fyldt med personer.

Spørgsmål | 2010

Nyttelasten på altaner

I DS410 var nyttelasten på altaner (altan for en beboelse/lejlighed) entydigt defineret og var den samme som boliglasten. I DS/EN 1991-1-1 er boliglasten sat ned. Der er ikke angivet en last for altaner, men en last for balkoner, som er sat op i forhold til DS410. Er lasten på altaner den samme som for balkoner, altså 2,5kN/m2 eller svarende til bolig, altså 1,5kN/m2?

Svar

Der udgives et tillæg til det nationale anneks, der besvarer den rejste problemstilling.

Spørgsmål | 2010

Anvendelse af kategori C3 på skoler

Skal nyttelast kategori C3 anvendes i gangarealer og torvemiljøer på skoler?

Svar

Der udgives et tillæg til det nationale anneks, der besvarer den rejste problemstilling. Indholdet i dette tillæg vedlægges

Spørgsmål | 2010

Nyttelaster samt snelast eller vindlast

DS/EN 1991-1-1:2007, pkt. 3.3.2(1) "På tage påføres nyttelaster samt snelast eller vindlast ikke samtidigt." DS/EN 1991-1-1/AC, pkt. 3.3.2(1) "På tage, særligt tage i kategori H, påføres nyttelaster samt snelast eller vindlast ikke samtidigt." Betyder det, at alle andre tage end kategori H skal beregnes for samtidig nyttelast og snelast/vindlast? Skal man eksempelvis på et tag med tagparkering kombinere nyttelast med sne og evt. ophobning? I så fald vil det være en voldsom forøgelse ift. de gamle danske normer.

Svar

Ja, det er korrekt, at der skal regnes snelast og nyttelast samtidig efter de sædvanlige regler.

Spørgsmål | 2009

Nyttelast på flere etager

Hvor står der at nyttelasten kun skal regnes som ekstrem last på én etage? Jeg kan ikke finde noget vedrørende dette, men i lyset af DS 409:1998 er det valgt kun at regne nyttelasten ekstrem på én etage.

Svar

Der omtales en tilladelig reduktion med etagereduktionsfaktor 6.3.1.2(11), svarende til (ved homogen last per etage): QRES = 1,5 n "n Qk  = 1,5 [1 + (n-1) ψ0] Qk, som igen svarer til: Fuld last på en etage (1,5 Qk) og reduceret last på øvrige etager (1,5 ψ0 Qk per etage).

Spørgsmål | 2009

Reduktionsfaktor for nyttelast flere etager

1) Såfremt der er 5 etager med bolignyttelast og 3 etager med kontornyttelast, kan der så benyttes en reduktionsfaktor på hver af nyttelast-summationerne? Dvs. SN = SNbolig*an-bolig + SNkontor*an-kontor  = [Nbolig*1,5+Nbolig*1,5*0,5)*((1+(5-1)*0,5)/5 + Nkontor*1,5*0,6*((1+(3-1)*0,6)/3]. Eller skal der vælges den mest/mindst gunstige nyttelast-gruppe? Eller hvordan skal kombinationen udføres når der er flere typer af nyttelast?

Svar

A: 1) Ja, hvor nyttelast fra flere kilder betragtes som en enkel last, jævnfør 3.3.1(2)P.

Q: 2) Må denne etage-reduktionsfaktor alene benyttes til vægge og søjler som skrevet i DS/EN 1991-1-1 afsnit 6.2.2? Eller må den også benyttes på bjælker og fundamenter?

A: 2) Faktoren må benyttes, hvor der undersøges lastvirkningen fra flere etager (i kategori A-D), båret af samme bygningsdel.

Q: 3) Må areal-reduktionsfaktoren benyttes kombineret med etage-reduktionsfaktoren? Og er areal-reduktionsfaktoren også gældende ved kun en etage (f.eks. kontrol af en bjælke), eller kan faktoren kun benyttes summation af flere etager? Hvis der er flere etager med forskellige arealer, kan der så benyttes forskellige reduktionsfaktor de enkelte etager?

A: 3) Areal reduktionsfaktoren jævnfør 6.3.1.2(10) benyttes ikke i Danmark.

Spørgsmål | 2009

Definitionen af klasserne F og G jævnfør tabel 6.7

Hvad menes der med fysiske begrænsninger, indbygget i konstruktionen? Der opsættes skilte med lastbegrænsninger, men de kan ikke regnes som fysiske begrænsninger, indbygget i konstruktionen. Så hvad menes? Skal jeg bruge kategori G, hvis jeg vil tillade trafiklast fra alle biler med totalvægt op til 3500kg?

Svar

En fysisk foranstaltning indbygget i konstruktioner kan fx være i form af en højdebom eller begrænset frihøjde. I den givne situation vil udvalget anbefale, at der projekteres med en proportionalt forhøjet fladelast, samt etablering af den fysiske forhindring svarende til denne fladelast. I forbindelse med udarbejdelsen af et revideret nationalt anneks vil udvalget se nærmere på denne problematik med en justering af last og grænse for last.

Spørgsmål | 2009

Udbredning af lasterne A2 og A3 (tabel 6,2 - nyttelaster på gulv)

Under forudsætning af at det er muligt  vil jeg gerne have svar på følgende spørgsmål angående udbredning af lasterne A2 og A3 (tabel 6,2 - nyttelaster på gulv). Lasterne A2 og A3 er kun angevet med størrelse, ikke med udbredelse. Tidligere (DS 410), var lasterne defineret som: Tagrum: 0,50 kN/m2, bredde = 1,20m, og kun hvis højden var større end 1 m. Loftrum: 1,0 kN/m2 på del af loftrum hvor højden er > 1,0m. Nu (NA), er lasten angivet som tidligere, men der er ingen begrænsning. Er det meningen at lasten 0,50 kN/m2 (A2) skal udbredes på hele gitterspærfoden (tagrum A2)? Er det meningen at lasten 1,0 kN/m2 (A3) skal på hele hanebåndets fulde bredde?

Svar

I det nationale anneks (EN 1991-1-1 DK NA) vil definitionerne af A2 og A3 blive tilføjet, svarende til reglerne i DS 410:1998 (pkt. 3.1.1.1 og 3.1.1.2)

Spørgsmål | 2009

Nyttelast, tagterrasser

I DS410 er nyttelast på tagterrasser angivet  ”som svarende til lastkategorierne i de tilstødende indendørsarealer, og der kan da ses bort fra snelast”. Hvilke regler er gældende iht. Eurocodes? Her er tagterrasser ikke nævnt specifikt, og jeg formoder derfor som udgangspunkt, at der anvendes nyttelast svarende til tilstødende indendørsarealer tillagt snelast – er det korrekt?

Svar

Tagterrasser er ikke defineret i Eurocodes. I det nationale anneks (EN 1991-1-1 DK NA) vil tagterraser blive defineret og reglerne fra DS 410:1998 indført i NA, dog med den bemærkning, at konstruktionen skal dimensioneres efter de sædvanlige regler med den undtagelse, at nyttelast og snelast ikke optræder samtidig. Nyttelasten regnes som i tilstødende rum.

Spørgsmål | 2009

Vægten af minkburene som bygnings-egenvægt

Spørgsmålet går på hvorvidt vi må medtage vægten af minkburene som bygnings-egenvægt. For at få stabilitetsberegningerne til at gå op har vi ofte behov for noget mere egenvægt. Dette kan løses hvis det kan tillades at medtage vægten af minkburene – ikke selve minkene, men kun burene.

Svar

Når der i en bygning installeres permanent udstyr, som er en integreret del af konstruktionen, kan dette udstyr regnes at give permanent last (se DS/EN 1990, pkt. 1.5.3.3). I det konkrete tilfælde skal det ligeledes sikres, at der udføres supplerende ballast, hvis burene demonteres.

Spørgsmål | 2009

Nyttelast, altaner

I DS 410 pkt 3.1.3 vedr. nyttelast på altaner mv. var nyttelasten incl. eventuel snelast, gælder dette også for Eurocode.

Svar

Altanen skal dimensiones efter de sædvanlige regler med den undtagelse, at nyttelast og snelast ikke optræder samtidig.

Spørgsmål | 2009

Lette skillevægge (permanent og ikke-permanent last)

Hvad vi tildligere kaldte fri permanent last er i Eurocode håndteret ved variation i tid med max og min. karakteristisk værdi (til gunst/ugunst). Variation i sted skal vurderes. Lette skillevægge kan enten betragtes som permanent last eller som nyttelast jf. Eurocode. Fri permanent last eksisterer ikke som begreb i Eurocodes systemet. Problemstillingen bør håndteres fælleseuropæisk i EN 1991-1-1, 6.3.1.2.

Svar

Der er udgivet nyt tillæg til DS/EN 1991-1-1 DK NA maj 2008 med bl.a. følgende tekst:

"1.4.7, Flytbare skillevægge

Flytbare skillevægge skal kunne genetableres et andet sted uden større foranstaltninger.

Hvad vi tidligere kaldte fri permanent last er i Eurocode håndteret ved variation i tid med max og min. karakteristisk værdi (til gunst/ugunst). Variation i sted skal vurderes. Lette skillevægge kan enten betragtes som permanent last eller som nyttelast jf. Eurocode. Fri permanent last eksisterer ikke som begreb i Eurocodes systemet. Problemstillingen bør håndteres fælleseuropæisk i EN 1991-1-1, 6.3.1.2. Der er udgivet nyt tillæg til DS/EN 1991-1-1 DK NA maj 2008 med bl.a. følgende tekst:"1.4.7, Flytbare skillevæggeFlytbare skillevægge skal kunne genetableres et andet sted uden større foranstaltninger.

2.1(2)

Den eksisterende note suppleres med endnu en note:

"Såfremt lasten ikke kan regnes til stede i bygningens levetid, sættes den nedre karakteristiske værdi af lasten til 0. Dette kan eksempelvis gælde ikke-bærende dele og udstyr anført i 5.1 (3)-(4)"

5.2.2 (2)P

Følgende tilføjes

"Last fra lette skillevægge tillades medtaget som egenlast i form af en ækvivalent lodret jævnt fordelt fladelast, se 2.1.

Ved lette skillevægge forstås ikke-bærende vægge, som opfylder følgende to betingelser:

▫ væggens totallast per m² af vægfladen er højst 1,5 kN/m²

▫ væggenes totallast per m af væglængden er højst 4,0 kN/m.

Den karakteristiske værdi af den ækvivalente fladelast for lette skillevægge skal tages i regning ved den øvre henholdsvis nedre karakteristiske værdi. Som øvre karakteristisk værdi skal mindst anvendes den største af følgende tre værdier:

▫ 0,5 kN/m²

▫ væggenes last per m² af vægfladen

▫ last fra tyngden af alle de på det betragtede gulvareal placerede lette skillevægge, divideret med gulvarealet.

Nedre karakteristisk værdi se 2.1(2).

Last fra tungere ikke-bærende skillevægge medtages som egenvægt på grundlag af deres aktuelle placeringer og opbygningen af gulvets bærende konstruktion. "

Spørgsmål | 2009

Karakteristiske nyttelast for arkiver i kontorer

Hvilken værdi skal jeg vælge for den karakteristiske nyttelast for arkiver i kontorer iht. EN 1991-1-1? I DS/INF 172:2009 på side 49 kan jeg se, at der var planlagt en opdeling af kategori B, hvor arkiver indgår i kategori B2. Er der nogen speciel årsag til, at denne kategori ikke er med i den endelige udgave af det nationale anneks?

Svar

Der er udarbejdet nyt tillæg til DS/EN 1991-1-1 DK NA, der udgives indenfor få uger. I dette er angivet til tabel 6.2 Note 2 NA: "Arkivelokaler i kontorbygnigner skal henføres til kategori D2"

Spørgsmål | 2009

Snelast samtidig med nyttelast på altaner og tagterrasser

Mit spørgsmål går på anvendelse af snelast samtidig med nyttelast på altaner og tagterrasser - tolket som nyttelast på balkoner iht. EN 1991-1-1 DK NA:2007. Iht. DS 410 var nyttelast på altaner og tagterrasser inkl. eventuel snelast, men denne passus er udeladt i EC-regi, hvor snelast kommer til at indgå med γQ,i·ψ0,i. Skyldes dette fejl, eller har emnet være oppe til diskussion?

Svar

Der er udarbejdet nyt tillæg til DS/EN 1991-1-1 DK NA. I dette er angivet til tabel 6.2 Note 1 NA: 

"Tagterrasser og altaner henføres til samme kategori som de tilstødende lokaler. Dog skal mindst anvendes laster svarende til kategori A5. Nyttelasten for tagterrasser, altaner og balkoner regnes at indeholde eventuelle samtidige bidrag fra snelast. Snelast inkl. ophobning kan medføre større laster, i dette tilfælde ses bort fra nyttelast."

Spørgsmål | 2009

Nyttelast i gangarealer

Nyttelast i gangarealerJeg har projekteret et plejehjem eller rettere en bygning med plejeboliger. Nyttelasten for boligfløjene har jeg fastsat til 1,5kN/m² jf. tabel 6.2 i EN1991-1-1 DK NA, jeg har regnet med samme last i gangarealer. Der er også en tværfløj, der indeholder kontorer og her har jeg regnet til 2,5kN/m² (kategori B).Adgangsveje i kategori B-D står ikke specielt nævnt i Eurocoden, men i NA er det angivet at nyttelasten skal være 5,0kN/m².Spørgsmålet er så om det er rimeligt med en så stor last i en adgangsvej og hvorfor kravet er fremkommet i NA? I DS410:1998 var der en graduering af nyttelast i adgangsveje, hvor nyttelasten på op til 3,0kN/m² i "Almindelige adgangsveje" kunne henregnes til samme last som "Kontor og let erhverv – kategori B". Dette gav efter min opfattelse god mening, da jeg har svært ved at se det sandsynlige i at lasten på et gangareal er det dobbelte af lasten i et tilstødende kontor. Spørgsmål: Kan jeg tillade mig ud fra ovenstående betragtninger, at sætte samme nyttelast på kontor i kategori B og i de tilstødende adgangsveje?

Svar

Der er udarbejdet nyt tillæg til DS/EN 1991-1-1 DK NA, der udgives indenfor få uger. I afsnit 6.3.1.2 er værdierne for fælles og lokale adgangsvej justeret.

Spørgsmål | 2009

Nyttelast i trappetårn eller trapperum

Nyttelast i trappetårn eller trapperum, der er adgangsvej (og/eller flugtvej) til ehvervs- eller industrilokaler mangler.Nyttelast alene som personlast på reposer og trappeløb samt tilhørende lastreduktionsfaktorer synes ikke at være angivet i Eurocoden eller i NA.I et konkret tilfælde er trappetårnet 40 m høj hvorved der er ca. 10 etageplaner - kan lasten ikke reduceres for samtidighed?

Svar

Der er udarbejdet nyt tillæg til DS/EN 1991-1-1 DK NA, der udgives indenfor få uger. I afsnit 6.3.1.2 er værdierne for fælles og lokale adgangsvej justeret.

Del 1-2: Generelle laster - Brandlast

Spørgsmål | 2010

Nominelle brandforløb i kap 3.2

Hvilke nominelle brandforløb man må bruge i henhold til  Eurocode EN 1991-1-2 Brand og det tilhørende danske anneks?

I kapitel 3.2 i EN1991-1-2 oplistes de forskellige nominelle brandforløb man kan have - Standard branden (3.2.1) - Et udvendigt brandforløb (3.2.2) - Hydrocarbon-branden (3.2.3) - naturlige brandmodeller (3.3). Læses dette sammen med kap. 3.1(10) må alle brandforløb anvendes og derudover også forskellige parametriske brande. Mit spørgsmål er nu: "Må man anvende brandkurven for et udvendigt brandløb (ligning 3.5) i Danmark, når der i det nationale anneks er følgende kommentarer til punkt 3.1(10) "Brandpåvirkninger som angivet i 3.2.1 og 3.23 og 3.3 kan anvendes...." ?

Når annekset hverken siger ja eller nej til anvendelse af brandforløbet for den udvendige brand er Eurocoden så automatisk gældende?? Vi er opmærksom på at ved brande ud af eksempelvis et vindue må Anneks B i Eurocoden anvendes.

Svar

Det er meget enkelt. Den udvendige brandpåvirkning jf. 3.2.2. har vi valgt at set bort fra i DK, da vi skrev NA af den simple årsag at den ikke tidligere har været beskrevet, som jo er tilfældet med hydrocarbonkurven, og at vi i øvrigt ikke kan anvende den ved dokumentation af bygningers adskillende evne iht. BR 08 eller tekniske forskrifter. Her anvender vi udelukkende standardbarndkurven. Svaret er derfor Nej!

Spørgsmål | 2010

Termiske brandlaster for udvendige konstruktioner – Forenklet beregningsmetode

I denne metode kan man beregne temperaturer på udvendige konstruktioner, men kan man i praksis anvende dette anneks i Danmark til f.eks. dimensionering af en altansøjle? Indtil nu har jeg ment, at man skal anvende standardbranden ISO 834 selv for udvendige konstruktioner, men det danske anneks beskriver ikke, at man ikke må anvende anneks B. Men man kan jo påstå, at det kan brænde udvendigt på eller under en altan, så konstruktionerne ikke kun kan blive påvirket af en brand i en bygning, men også af en brand ude på altanen. Jeg synes jo, at det er en spændende diskussion, og min holdning er at stål, der står udvendigt ikke vil blive udsat for samme temperaturer, som stål inde i en bygning, da varmen hurtigt kan ledes væk fra en udvendig konstruktion.

Svar

Ja, anneks B kan anvendes til udvendige konstruktioner med de begrænsninger, der i øvrigt fremgår af annekset.

Spørgsmål | 2009

NA og formlen i afsnit 3.2.2

Jeg synes ikke det fremgår tydeligt hvorvidt formlen i afsnit 3.2.2, Eurocode 1-2 kan benyttes i DK. Jeg mener at have hørt, at den ikke er tilladt, men at udvendige konstruktioner i stedet skal beregnes efter Anneks B - Termiske brandlaster for udvendige konstruktioner. Er dette korrekt?

Svar

Udvendig brandpåvirkning af bærende konstruktioner kan kun bestemmes iht. standardbranden (nominel brand som beskrevet i DS/EN 1991-1-2, 3.2.1) eller som parametriske brande som beskrevet i DS/EN 1991-1-2 Anneks B. Dermed kan udvendige brandforløb som beskrevet i 3.3.2 sædvanligvis ikke anvendes. Der gøres dog opmærksom på at det til enhver tid er tilladt at foretage en konkret bestemmelse af brand-påvirkningen i det enkeltstående tilfælde.

Del 1-3: Generelle laster - Snelast

Spørgsmål | 2014

5.3.4 - Man kan betragte et traditionelt shedtag på to måder:

som et trugformet tag efter reglerne  afsnit 5.3.4 med den ene taghældning på 90 grader

som et hældende tag, som støder op til et højere liggende bygværk.

For de snelaster, som man får ud af dette, kan man enten anvende den mindste, den største eller summen. Hvad er rigtigst?

Svar

Den største last skal anvendes. Overgangen mellem de to lasttilfælde vil blive præciseret i den næste udgave af DS/EN 1991-1-3 DK NA.

Spørgsmål | 2014

Af DS/EN 1991-1-3 Anneks D(2) som kommentar til formel D.1 skrives i note 2: ”Oplysninger om variationskoefficienten kan gives af den relevante nationale myndighed”. Kan der oplyses variationskoefficient for specifikke steder i Danmark?

Svar

Der er i DS/EN 1991-1-3 DK NA valgt en snelast for hele Danmark. DS kan oplyse værdien for variantionskoefficienten, da der ikke findes er et statistisk materiale, der belyser dette.

Spørgsmål | 2013

6.3.1 Må man ved beregning af den samlede vindlast på bygværket både medregne konstruktionsfaktoren, som angivet i afsnit 6.3.1, og faktoren for manglende korrelation, som angivet som note til tabel 7.1?

Svar

Konstruktionsfaktoren angivet i afsnit 6.3.1 tager hensyn til manglende samtidighed af peakvindtryk på en flade, og faktoren i noten til tabel 7.1 betragter indflydelsen af manglende samtidighed mellem peakvindlasten på henholdsvis luv flade og læ falde. De 2 faktorer virker samtidig og kan begge medtages i beregningen af bygværkets samlede vindlast, når højden, h, er mindre end halvdelen af dimensionen på tværs af vinden, b.

Forklaring vil blive medtaget som en forklarende tekst i den næste udgave af den forkortede udgave af DS/EN 1991 FU.

Spørgsmål | 2013

Anneks G

Jeg er i gang med at projektere et rektangulært tag med en indadgående hældning på 6 grad. Jeg kan så konstatere at jeg if. Anneks G skal øge u1 (=0,8) med 100 % i de 4 hjørner. Mangler der ikke en regulering ift. hældningen på taget?

Svar

Anneks G i det Nationale Anneks anvendes for tagsammenskæringer, hvor taghældningerne er noget større end 6 grader. Dette vil blive præciseret i DS/EN 1991-1-3 DK NA, næste gang det Nationale Anneks opdateres.

Spørgsmål | 2013

Pkt 5.3.3(4) og 5.3.6.

Lastarrangementet i Figur 5.3b NA og 5.8a NA skabes af en østlig vind. Der skaber ophobning på læ tagflade, og der forekommer ingen sne på luv tagflade. Lastarrangementet kombineres med vind mod siden uden sne.

a) I teksten til afsnittet hedder det ”Lastarrangementet tager hensyn til, at vinden kan ophobe særlig meget sne på læ tagflade” Skal dette lastarrangement også kombineres med en vestlig vind mod siden med ophobning?

Figur1

1

Hvis man kigger på DS EN 1991-1-3:2007 Figur 5.3 og vind kombineret med Tilfælde (ii) og (iii) i, s¨å er disse to lastarrangementer også skabt af vinden. I den originale tekst er der tale om ”drifted load arrangements”.

b) Skal disse to lastarrangementer kombineres med vind mod siden med fuld sne?

Figur2

Svar

a) Ja det skal kombineres med vestlig vind mod siden med ophobningen, fordi den ophobede sne kan være på taget ved en efterfølgende vestlig vind.

b) Ja med samme argumentation som under a.

Spørgsmål | 2013

Pkt 5.3.3.

I visse landes normsystemer fra tiden før indførelse af Eurocodes har der for saddeltag været tradition for, at vindlasten kun skal kombineres med symmetriske snelastbilleder og IKKE de asymmetriske. Hvordan forholder Eurocodes sig til denne problemstilling med udgangspunkt i Figur 5.3 afsnit 5.3.3 i DS/EN 1991-1-3 for saddeltagshaller?

Kan man nøjes med at kombinere tilfælde (i) med vindlast (i DK med dominerende snelast) ELLER skal tilfælde (ii) og (iii) også kombineres med vindlast?

Er det et område i Eurocodes, hvortil der kan træffes nationale valg, ELLER gælder bestemmelserne for samtlige lande, som har indført Eurocodes?

Svar

I henhold til EN 1991-1-3 med tilhørende danske nationale anneks DS/EN 1991-1-3 DK NA skal vindlasten på sadeltage kombineres med både de symmetriske snelastbilleder og de asymmetriske. Derfor skal vindlasten kombineres med både tilfælde (i), (ii) og og (iii) i EN 1991-1-3:2007. Vindlasten skal også kombineres med lastarrangementer i det danske nationale anneks.

Reglerne kan være håndteret anderledes i andre europæiske lande.

Spørgsmål | 2013

Pkt. 5.3.6(6):

1. Påvirkningen fra det ekstra lastarrangement forstås som placeret på læsiden af lægiverne i hele tagfladens udstrækning svarende til længden l på Figur 5.8.a NA. Er dette korrekt forstået ?

2. Hvis den frie afstand mellem lægiverne er mellem 3 og 7 gange lægiverenes bredde anvendes formfaktorer som angivet i omtalte punkt (6), svarende til værdier mellem 0 og 1. Hvis den frie afstand er større end 10 gange lægiverenes bredde anvendes formfaktorer iht. Figur 5.7.a NA og punkt (4) og (5). Er dette korrekt forstået ?

3. Hvis formfaktorer fra punkt (4) og (5) skal anvendes for en lokal lægiver, hvad er så den planmæssige udstrækning af ophobningslasten ? Kun i en udstrækning svarende til lægiverens bredde ?

4. Hvis den frie afstand er mellem 0 og 3 gange lægivernes bredde eller mellem 7 og 10 gange forstås teksten til, at der kan interpoleres mellem formfaktorer i punkt (6) og i punkt (4) og (5), men hvad er den planmæssige udstrækning for lasten der fremkommer ved denne interpolation ? Skal der også interpoleres for den planmæssige udstrækning ? Yderligere er der i punkt (6) kun tale om last på læsiden, mens punkt (4) kun omhandler last på vindsiden. Skal der kun interpoleres mellem formfaktorer i punkt (6) og (5), og er der så en diskontinuitet når afstanden går til nul og bliver en lang lægiver, der jf. punkt (4), har last på vindsiden? Eller skal der også interpoleres her?

Svar

1. Ja, det er korrekt forstået.

2. Ja, det er korrekt forstået.

3. Ja, idet der skal tages hensyn til forskellige vindretninger. Se også 5.3.6 (1) NA.

4. Interpolationen skal i alle tilfælde omfatte formfaktorer såvel som den planmæssige udstrækning.

Spørgsmål | 2013

Pkt 5.3:

1. I afsnit 5.3.2 (2) angives, at hvor der findes snefangere, bør formfaktoren for snelast som funktion af taghældningen ikke reduceres til under 0,8. Denne regel har ingen angivelse af højdeforhold for disse snefangere. Er der en minimumsværdi for højden hvorunder indvirkningen kan negligeres, og er der en max højde hvor denne regel gælder, således, at der ved højere snefangere, skal regnes med ophobning ?

2. Det gamle afsnit 6.2, der er sat ud af kraft med det nye NA, angiver regler for ophobning ved snefangere. Hvis der, jf. ovenstående spørgsmål, skal regnes med ophobning skal dette så nu udføres efter afsnit 5.3.6 NA eller evt. DS/EN 1991-1-3:2007 afsnit 5.3.4 trugformede tage med en af vinklerne sat til 90° ?

Svar

1. Minimumshøjden for snefangeren skal baseres på en vurdering, og denne vurdering skal tage hensyn til, at en beskeden højde på skønsmæssigt på 5-10 cm afhængig af taghældning kan være tilstrækkelig til at forhindre nedskridning. Snefangere betragtes som en lokal lægiver, når højde af er over 0,5 m se pkt. 5.3.6 (6) NA.

2. Ophobningen skal vurderes på basis af reglerne i 5.3.6 NA:2012.

Spørgsmål | 2013

Pkt 3.5.1(1): Betyder noten ”Omfordelte snelaster skal desuden omfatte

specifikationerne i anneks F” at anneks F skal kombineres med pkt. 5.3.6(NA)?

Svar

Ja, det betyder at anneks F skal kombineres med 5.3.6(NA)

Spørgsmål | 2013

Pkt 5.3.1(1) figur F.1 og figur F.2: Gælder figur F.1 NA og Figur F.2 NA for almindelige tage med hældning, hvor der er gitterspær eller hanebåndsspær på, med normale udhæng?

Svar

Ja, det gælder for alle vridningsfølsomme tagkonstruktioner uanset tagform.

Spørgsmål | 2013

Anneks G (1): Betyder teksten ”Ved tagsammenskæringer kan der forekomme ophobning af sne på såvel vindside som læ side”, at der er normal snelast modsat ophobning? eller ingen? Eller ophobning begge sider samtidig?

Svar

Der skal være normal snelast på resten af konstruktionen. Den relevante sneophobning fremgår af de efterfølgende punkter i anneks G (NA).

Spørgsmål | 2013

Anneks G (2): Under punkt 5.3.2(4)NA står der, at dette punkt ikke skal kombineres med anneks G, alligevel bruges μw under Anneks G, hvordan skal det forstås og hvor skal μwx1,5 placeres?

Svar

Det skal ikke kombineres med anneks G. Sætningen i 2(NA) anneks G ”Når der regnes med ophobning på læ tagflade jf. 5.3.3(4), øges formfaktoren μw illustreret på figur 5.3.b NA med 50 %.” fjernes ved næste revision af NA.

Spørgsmål | 2013

Anneks G (2), figur G.1 NA:I det dobbelt skraveret område skal man regne med 2xμ1, men det er ikke let forståelig, hvilken last man samtidig skal have på resten af konstruktionen! Mener man 2xμ1 på det dobbeltskraveret område med samtidig μ1 på resten?

Svar

Resten af konstruktionen skal have normale snelast.

Spørgsmål | 2013

Pkt. 5.3.6(1): Reglerne for 5.3.6 gælder, når to gange lægiverens højde er mindre end lægiverens vandrette udstrækning på tværs af vindretningen. Lægiverens højde burde præciseres som hsw eller hsl!. Når 2xhindex > lægiverens kan man så se helt bort fra afsnittet ? Eller er det meningen at man udfører en interpolation mod en noget lavere værdi ?

Svar

Lægiverens højde skal, når αsw er større eller lig med 30 grader, sættes til højden fra sammenskæring til kipningen på vindsiden (Hsw + højden af taget,) og når αsw er mindre end 30 grader til Hsw. Lægiverens højde fremgår ikke af figur 5.7.a(NA). Figuren rettes ved næste revision det nationale anneks.

Nej, det er ikke meningen, at der skal interpoleres.

Figur

Spørgsmål | 2013

Pkt. 5.3.6(3): μ2=μs+μw disse værider bruges ikke i det efterfølgende? Er det for at forklare, de efterfølgende værdierne der bruges, som μWW. Er μsw= 0?

Svar

Pkt 5.3.6(3) NA vil blive tydeliggjort ved næste revision på følgende måde:

μ2 = μs+ μw (5.7) bliver erstattet med:

μ2 = μsw+ μww

eller

μ2 = μsl+ μwl

μsw = 0

Spørgsmål | 2013

Figur 5.7.a NA: Burde lsw på læ side ikke hedde lsl

Svar

Ja det er korrekt, at lsw på læsiden skal hedde lsl. Figuren rettes ved næste revision det nationale anneks.

Spørgsmål | 2013

Pkt 5.3.6(4): μ1 er her angiver uden index. Er det korrekt at der skal stå " dog μww ≥ μ1(αw)"?

Svar

Ja, det er korrekt, at der skal stå ”dog μww ≥ μ1(αw)”. Formel rettes ved næste revision det nationale anneks.

Spørgsmål | 2013

Pkt 5.3.6(5): μ1 er her angiver uden index. Er det korrekt at der skal stå " dog μ1(αw) ≤ μwl ≤ 2 " ?

Svar

Ja, det er korrekt at der skal stå ”dog μ1(αw) ≤ μwl ≤ 2”

Spørgsmål | 2013

Anneks G, Figur G.2 NA: Det markerede område er for det meste et del område af en spærkonstruktion, det er vigtigt at vide om man skal regne med μ1 på resten samtidig med μw=2 på det dobbelt skraverede, eller last er 0,0 på resten?

Svar

Der skal regnes med μ1 på resten af konstruktionen

Anneks F kombination med pkt. 5.3.3(4) og anneks G

Spørgsmål | 2013

Skal punkt Anneks F (1) og (2) kombineres punkt 5.3.3(4) og anneks G?

Svar

Punkterne i Anneks F skal kombineres med punkt 5.3.3(4) og Anneks G.

Spørgsmål | 2009

5.3.6 Tage, som støder op til og ligger tæt ved højere bygværker

Hvis det højere tag er > 60° så skrider der ikke noget sne på det lavere liggende tag iflg. normen. Formlen burde vel være sådan, at minimum det, der ikke bliver liggende på det højere tag, belaster det lavere liggende tag?

Svar

Det tilsyneladende ulogiske i den nævnte formulering vil blive drøftet i standardiseringsudvalget S-1990 i den nærmeste fremtid.

Spørgsmål | 2009

pkt. 5.3.6. Højdeforskel mellem terræn og det betragtede tag

Spørgsmålet går nu på, hvor stor skal højdeforskellen mellem terræn og det betragtede tag være, for man kan tillade sige at regne med den faktiske b2 værdi? Kan man sige noget om forholdet mellem de to højder eller give et konkret tal?

Svar

Der er ingen grænse på den faktiske længde på den luv hældning, udover dem, som indirekte fremgår af diagrammet. Det orografiske element henviser ikke til et bygværk, men eksempelvis til en bakke. Pt. er der ingen geometriske begrænsninger. S-1990 vil overveje om dette skal indføres.

Spørgsmål | 2009

NA og vandret masselast/sne

Er det korrekt at snelast ikke skal medregnes som vandret masselast? Jf. NA sættes psi-2 = 0 ved snelast!

Svar

Udvalget overvejer at præcisere teksten vedr. vandret masselast (jordskælvslast) i NA til EN 1990.

Spørgsmål | 2009

Fastlægge c-værdien for sneophobning/nedskred på en altan overdækning

1. Længden af snedriven er som min. (interval 5<l<15) meget længere end taget l=2,03m.

2. Hvis nedskridningen sker, vil 50 % af sneen ikke kunne ligge på det lille udhæng og skride videre ned på tagaltanen. 3. Ophobningen kan den reduceres, så man kommer til at ramme samme niveau som i DS410? 4. Kan man tage højde for at det er en sekundær bygningsdel, og dermed dimensionere den for en mindre last?

Svar

De 50 % skal trekantformet fordeles over en længde som min. regnes til 5 m. Se figur 5.7 og tilhørende tekst. En del af dette vil belaste det lavereliggende tag. Ophobningen kan ikke reduceres ned til DS 410 niveauet. For så vidt angår den sekundære bygningsdel, henvises til DS/EN 1990 med tilhørende NA. Snenormen vil blive drøftet i S-1990 i den nærmeste fremtid.

Spørgsmål | 2009

Afsnit 5.3.6 og afsnit 6.2

Jeg sidder med et projekt, hvor jeg skal have bestemt snelasten fra sneophobning iht. den nye norm. Det drejer sig om et fladt tag på ca. 1000 m2 (42x25m), hvor der to steder er lavet hævet tagflade for at få dagslys ind. De hævede tagflader er ca. 5x15m. Højden på de hævede "kasser" er 1,8 m. Mit problem rent normmæssigt er, hvor skelner man mellem "lokale effekter", afsnit 6.2 og "tage, som støder op til og ligger tæt ved højere bygværker", afsnit 5.3.6? Hvor stor må en "forhindring" være før det stadig er en lokal effekt og ikke et "højere bygværk"? I dette eksempel giver det stor forskel på snelasten, da my2 = 2 iht. pkt. 6.2 og myw = 4 iht. pkt. 5.3.6. Efter den gamle norm var der ingen forskel på bidraget fra ophobning, hvad enten det var en lokal effekt eller et tilstødende bygværk - og vi skal da godt nok til at vænne os til noget mere snelast fra lævirkning med grænsen på myw > 4 ifht. før cs + c1 < 2 !

Svar

Normen er ikke særligt klar mht. hvad der er lokalt og globalt. Udvalget anbefaler at man anlægger et konservativt syn. Snenormen vil blive drøftet i S-1990 i den nærmeste fremtid.

Spørgsmål | 2009

Afsnit 5.3.6(1) Sneophobning ved tage, som støder op til og ligger tæt ved højere bygværker

Kan det passe at µ(w) kan ligge i et interval mellem 0,8 - 4,0? Er der ikke et nationalt krav der reducere denne? I DS 410 kunne c(s), som svarer hertil, max. blive 1,2.

Svar

Ja, det er korrekt, at formfaktoren skal ligge i intervallet mellem 0,8 og 4,0. Værdien af denne er fastlagt på grundlag af en lang række vindtunnelforsøg, udført som underbygning af reglerne i DS/EN 1991-1-3:2007.

Spørgsmål | 2009

Tage, som støder op til og ligger tæt ved højere bygværker

Spørgsmål vedr 5.3.6 -Tage, som støder op til og ligger tæt ved højere bygværker. Hvor tæt skal det lave tage være på det højere bygværk før der opstår sneophobning. Jeg har i det konkrette tilfælde en bygning med fladt tag, der er 12 meter høj og ca. 120 meter bred. 1 meter fra bygningen er placeret en bygning med et fladt halvtag, der er ca. 4 meter højt og 7,5 meter bredt. Umiddelbart har jeg ikke vurderet at der sker sneophobning på den lavere liggende konstruktion. Er det korrekt?

Svar

Der regnes med de sædvanlige regler for sneophobning, idet sneophobning på den lave bygning regnes, som der ikke var nogen spalte mellem husene.

Del 1-4: Generelle laster - Vindlast

Spørgsmål | 2014

Må retningsfaktorerne angivet i SBI 158 anvendes, ved fastsættelse af vindlasten iht. DS/EN 1991-1-4.

Svar

Retningsfaktorerne i SBI-anvisning 158 må gerne anvendes i hovedparten af Danmark, se redegørelsen i afsnit 3.3.2 i ”Bygningsberegninger”, Nyt Teknisk Forlag 2010.

Spørgsmål | 2013

Pkt: 7.2.1(1):

Solpanelerne monteres typisk på metalskinner, der er monteret så afstand fra tagdækning til underkant sol panel er ca. 6 cm. Selve solpanelet har en tykkelse på ca. 6 cm. Ét solpanel er typisk 1,0x1,7 m. De monteres typisk i grupper, så de tilsammen udgør en samlet gruppe på mindst 15 m2.

Kopi af DS/EN 1991-1-4:2007 punkt 7.2.1 ””(1) Formfaktorer for udvendige tryk cpe på bygninger og dele af bygninger afhænger af størrelsen af det belastede areal A, som er det konstruktionsareal, der forårsager vindens virkning i tværsnittet, der skal beregnes. Formfaktorerne for udvendige tryk er angivet for belastede arealer A på 1 m2 og 10 m2 i tabellerne for de relevante bygningskonfigurationer som henholdsvis cpe,1 for lokale formfaktorer, og cpe,10 for globale formfaktorer.”

Er det korrekt tolket, at der på en sådan gruppe af solpaneler jf. DS/EN 1991-1-4:2007 kan anvendes Cpe,10, såfremt gruppens samlede areal er større end 10 m2?

Hvis et panel (kun for eksemplets skyld) monteres alene, hvorved arealet udgør 1,7 m2, så benyttes den anbefalede procedure til bestemmelse af Cpe for arealer mellem 1 og 10 m2 ?

Svar

Valget af formfaktor skal baseres på det areal, som konstruktionselementet optager last fra.

EN 1991-1-4 indeholder ikke regler, som tager hensyn til de specielle vindforhold for konstruktioner placeret på og nær et hustag. Der skal tages hensyn til vindlasten på solpanelernes overside og underside. Hvis der ses bort fra de specielle forhold ved randzoner, vil reglerne i EN 1991-1-4 vedrørende frie tage i afsnit 7.3 oftest medføre vindlaster på, der er på den sikre side.

S-1990 vil arbejde på, at der etableres regler på området.

Spørgsmål | 2013

Er det rigtig forstået, at formfaktoren for skillevægge, der adskiller rum i bygning, kan vælges til 0,4?

Svar

For bygninger uden en dominerende flade kan formfaktoren for skillevægge, der adskiller rum i bygningen, regnes til 0,4. For bygninger med en dominerende flade kan formfaktoren være større, se Eurocoden.

Spørgsmål | 2012

Jeg arbejder I øjeblikket med at optimere statiske beregninger af firmaets interime vindueslukningsmoduler. De anvendes midlertidigt til at lukke åbninger i vægge i alle typer bygninger og er derfor kun udsat for vindlast. I forbindelse med en generel gennemgang og optimering af spærtømmerdimensioner til lægteskeletter, træ- og betonskruer og bjælkesko, som anvendes til at montere vinduesmodulerne i har jeg et par spørgsmål til vindlastnormens regler med tilh. DK NA:

1) Under pkt. ’5.3 (5) Mangel på korrelation’ er der i DK NA angivet, at virkningen af den manglende korrelation mellem udvendige og indvendige vindtryk kan tages i regning ved bestemmelsen af vindlasten. Skal dette forstås således, at den resulterende kraft på vægge (udv.+indv. Vindtryk) kan multipliceres med faktoren 0,85 angivet i note til tabel 7.1 i selve normen for bygninger med h/d≤1 og med den interpolerede værdi ml. 0,85 og 1 ved højere bygninger.

Der angives nemlig ikke i selve normen manglende korrelation mellem udvendige og indvendige vindtryk, men derimod manglende korrelation mellem vindtryk på vindsiden og 7 læsiden (zone D og E for lodrette vægge).

2) I note 2 til tabel 7.1 i selve normen angives, at den totale vindbelastning for bygninger, hvor h/d>5 kan baseres på bestemmelserne i 7.6 til.8 og 7.9.2.

Disse bestemmelser vedrører formfaktorer for forskellige konstruktionselementer med forskellige tværsnit. Umiddelbart må de vel kun have relevans i relation til sådanne elementer som f. eks. stålgitterkonstruktioner, skorstene og lign. ?

Det skal ikke forstås sådan, at kap. 7.6 om konstruktionselementer med rektangulært tværsnit kan finde anvendelse for hele bygninger – vel (?).

3) Endelig lige et spørgsmål om terrænkategorierne:

I DK NA angives flg.: A.2 (1) Inhomogent terræn

Procedure 1 anvendes. I procedure 1 erstattes ”kategori 0” med ”kategori I” og ”kategori I til III” erstattes af ”kategori II og III”.

OG:Punkt 4.3.2 (1)Til noten efter ”…. kan anføres i det nationale anneks.” tilføjes ”Den anbefalede metode til bestemmelse af ruhedsfaktoren i højden z er givet ved ligning (4.4)” Noten afsluttes efter ”… i tilstrækkelig grad, se (2)” tilføjes ”Kystnære områder udsat for pålandsvind regnes til terrænkategori I for de pågældende vindretninger” I tabel 4.1 udvides kategori I med ”samt kystområde eksponeret til åbent hav.” Betyder disse tilføjelser, at kategori 0 slet ikke skal anvendes i Danmark eller at den anvendes, når der er tale om kystområder direkte ud til åbent hav (hvor mange km med ruhedsfaktor 0,003 ?).

Svar

1)

Nej, faktoren 0.85 kan ikke anvendes til at tage den manglende korrelation mellem udvendige og indvendige vindlaster i regning. Eurocoden angiver, at den manglende korrelation mellem udvendige og indvendige vindlaster kan tages i regning, men giver ingen detaljerede anvisninger desangående, og man er derfor henvist til selv at dokumentere en sådan korrelation i forbindelse med projekteringen.

2)

De pågældende afsnit kan anvendes, når konstruktionens geometri svarer til de omhandlede geometrier.

3)

Ja, kategori 0 anvendes ikke for onshore konstruktioner i Danmark, heller ikke for konstruktioner i kystnære områder. Kategori 0 kan eksempelvis anvendes for platformene i Nordsøen.

Spørgsmål | 2010

Bestemmelse af peakhastighedstrykket på saddeltage

Iht. "DS/EN 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – del 1-4: Generelle laster – Vindlast" skal der ved bestemmelse af peakhastighedstrykket på saddeltage tages udgangspunkt i en referencehøjde svarende til højden på kippen. Er det tilladt ved f.eks. saddeltage, hvor der er forskellige belastningszoner, at regne med forskellige hastighedstryk beregnet udfra en gennemsnitshøjde for hver zone. Dvs. der regnes med forskellige hastighedstryk for hver belastningszone på taget, hvor referencehøjden i den pågældende zone er lig en gennemsnitshøjde i den pågældende zone. Denne fremgangsmåde kan være hensigtsmæssigt ved meget store tagflader med hældninger

Svar

Nej det er ikke tilladt Ifølge EN 1991-1-4:2007 skal vindens peakhastighedstryk beregnes i saddeltagets kiphøjde

Spørgsmål | 2009

Fejl i DS/EN 1991-1-4, tabel 7.3b

Fup ved 15° skal være -2,4, ikke 2,4

Svar

Fejlen vil blive rettet.

Spørgsmål | 2009

NA-2007 Punkt A.2 (1), inhomogent terræn

Hvis DS/EN 1991-1-4:2007 Anneks A.2 (1) Procedure 1 kan afviges, grundet at det er en anvendelsesregl, kan Procedure 2 så anvendes, og betragtes som en alternativ metode, der er i overensstemmelse med de relevante principper og mindst giver samme sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed, som den der forventes (Procedure 2 er en tabel vis værdier tilsyneladende fremkommer af en funktion med samme variabler som i SBI - anvisning 158, bygningsværkets referencehøjde, afstanden til ruhedsskiftet og terrænkategorierne)?

Svar

Alle specifikationerne i DS/EN 1991-1-4 angående inhomogent terræn er anvendelsesregler. Det er således tilladt at benytte andre projekteringsmetoder, hvis det eftervises, at de alternative metoder er i overensstemmelse med de relevante principper og mindst giver samme sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed, som den der forventes, når Eurocodes anvendes. Se 1.4 (5) i DS/EN 1990:2007.

Princippet i DS 410:1998 6.1.2.1 (5)P angav: ”Ved terræn med blandet karakter benyttes en repræsentativ vægtning af de indgående ruheder. Ved vægtningen tages der hensyn til arealernes størrelse og til deres afstand fra konstruktionen”. Dette princip beskriver den helt grundlæggende fysik i forbindelse med vind over inhomogent terræn og kan derfor stadig anvendes til at retfærdiggøre ovenstående alternative metoder. SBI anvisning 158 kan ikke anvendes til vurdering af inhomogent terræn.

Spørgsmål | 2009

4.3.3 (2), orografifaktorer

I hvor høj grad skal man medregne orografifaktoren? Er det rimeligt at negligere orografifaktoren hvis bygningsværket er beliggende i et område med en høj ruhed? Hvor stort et område skal tages i betragtning når orografifaktoren skal bestemmes?

Svar

SBI 158 kan ikke anvendes. For kystnære områder anvendes kategori 1, hvilket betyder at reglen for inhomogen terræn i DS 410:1998 svarer til DS/EN 1991-1-4 med NA. Procedure 2 kan anvendes som alternativ. Orografifaktoren skal medregnes i de tilfælde der er specificeret i DS/EN 1991-1-4:2007. Høj ruhed medfører ikke at orografifaktoren kan negliceres.

Spørgsmål | 2009

Konstruktionsfaktor CsCd

I Henhold til Eurocodes 1991-1-4-Vindlast, kan der i afsnit 6 beregnes en Konstruktionsfaktor CsCd. Ved anvendelse af formel i afsnit 6.3.1 kan der opnås en værdi mindre end 0,85. Men iflg. 6.2 NOTE 2 Kan CsCd-faktoren bestemmes ud fra skemaerne i anneks D. Under hver skema i anneks D er der en Note som lyde "For værdier over 1,1 kan den detaljerede metode i 6.3 anvendes (tilladt minimumværdi af CsCd=0,85)". Mit spørgsmål er så, kan der, hvis det eftervises efter formlen i 6.3.1, anvendes en konstruktionsfaktoren CsCd mindre end 0,85?

Svar

Ja, formlen i afsnit 6.3.1 i DS/EN 1991-1-4 kan give mulighed for at anvende cscd værdier, som er mindre end 0,85, hvis værdierne eftervises ved beregning. Minimumsværdien 0,85 er anført i Annex D, fordi de vejledende figurer her er baseret på en række forenklende forudsætninger.

Spørgsmål | 2011

Der opereres med de samlede formfaktorer for vindkraft Cf, samt formfaktorene for nettovindtryk Cp,net. Men hvordan tages tabellerne 7.6 & 7.7 i anvendelse i praksis. Skal Cf betragtes som C-faktoren for det indvendige vindtryk og Cp,net som C-faktoren for det udvendige vindtryk, dvs. adderes ved beregning af det samlede vindtryk. Eller skal man blot regne med Cf for hele tagfladen og værdierne for Cp,net ved lokalpåvirkninger.

Svar

Cf er den globale vindlast på taget, mens Cp,net er den lokale vindlast, der tager højde for vindlast på både over- og undersiden.

Del 1-7: Generelle laster - Ulykkelast

Spørgsmål | 2012

I DS 410:1998 var terrænkategori I defineret som ”Hav med brydende bølger, søer og fjorde med mindst 5 km frit stræk opstrøms og glat, fladt landskab uden forhindringer.”, hvilket medførte at søer skulle have en vis størrelse, før de skulle placeres i terrænkategori I.

I Eurocode har vi ikke angivet en tilsvarrende minimumsstørrelse af f.eks. søer før de skal placeres i terrænkategori I. Det nærmeste vi kommer er bestemmelsen om at der kan se bort fra små arealer på under 10% med terrænkatogori I, når  vi kigger på en 30 graders sektor med en radius på 2 km. Dette gør at vi kan se bort fra søer op til omkring 0,1km² størrelse, hvilket er noget mindre end formuleringen i DS410.

Mit spørgsmål går på om denne stramning har været hensigtet, eller om man med rimelighed fortsat kan betragte mindre søer som område i terrænkategori 2, med henvisning til beskrivelsen i DS410?

Svar

Reglerne i Eurocoden skal regnes gældende nu og kan ikke fraviges via en henvisning til DS 410. Eurocode reglerne giver en meget simplificeret repræsentation af forholdene, når der er tale om terræner med forskellige ruhed opstrøms konstruktionen. Der kan afviges fra Eurocodens regler, hvis mere præcise terrænanalyser retfærdiggør afvigelsen.

Spørgsmål | 2011

Påkørselslast: EN 1991-1-1: Anneks B, og EN 1991-1-7 pkt 4.3.1

I Ulykkeslastnormen DS/EN 1991-1-7 tabel 4.1 står der at jeg skal regne med en last på 50kN i en højde på 0,5m over vejbanen. Dette svarer til hvad der før stod i DS410.

Der er dog en informativt annex B i lastnormen DS/EN 1991-1-1 der angiver at lasten på brystninger og rækværk i parkeringsarealer der er stive skal være 150kN. (Man regner størrelsen af lasten som funktion af stivheden af bil og rækværk/brystning)

Dette er en meget stor forskel og påkørsel på 150kN er ikke sådan lige til at optage.

Jeg har to forskellige steder hvor det er relevant:

En betonbrystning/rækværk hvor rækværket godt kan regnes som værende stift.

Vægge i P-kælder der understøtter det ovenliggende hus.

Svar

Udvalget overvejer spørgsmålet, og har bragt det op i det europæiske system.