- Cookies - Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Accepter

Eurocode 3: Stålkonstruktioner

Eurocode 3 giver grundlæggende regler for stålkonstruktioner med materialetykkelse t > 3 mm. Den giver også supplerende regler for dimensionering af stålkonstruktioner.

FAQ om DS/EN 1993-serien (stål)

Nedenstående har vi samlet en række spørgsmål og svar vedrørende DS/EN 1993-serien. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har et spørgsmål du ønsker svar på.

Få svar på spørgsmål til eurocode 3

Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Spørgsmål | juni 2017

Kipningsfastholdelser af rammer og afstivende systemer

For hvilke kræfter skal et afstivende system bestående af et vindgitter mellem overliggere i rammer dimensioneres? I henhold til  DS/EN 1993-1-1 pkt.6.3.5.2(5)B skal man dimensionere ved to uafhængige beregninger.
 
6.3.5.2(5)B: Det afstivende system skal regnes efter pkt. 5.3.3, men udover denne eftervisning skal der endvidere udføres en beregning af et afstivende system, der er i stand til at overføre virkningerne fra de lokale lasterQm, der påføres hvert stabiliserende element ved flydeled. Det er uklart hvordan dette skal forstås.

Hvis rammen har behov for kipningsfastholdelser, så eftervises en sådan fastholdelse (samlingen mellem ramme og kipningsfastholdelse) vha. pkt. 6.3.5.2(3)B, men det afstivende system skal eftervises for en last påført systemet med en last bestemt efter formel (6.67).

Der er uklart, hvor på det afstivende system denne last (Qm) skal påføres, ét sted eller alle steder, hvor der er modelleret kipningsfastholdelser langs overliggernes plan.

Svar

Fastholdelse af elementer foregår efter reglerne i DS/EN 1993-1-1 pkt. 5.3.3. Hvis der opstår flydeled i konstruktionen skal eftervisningen af det afstivende system suppleres med en særlig eftervisning af fastholdelse i flydeleddet.

Spørgsmål | juni 2011

Jeg har et spørgsmål vedr. udførelse af stålkonstruktioner i CC3.

Der er i DS/EN 1090-2 angivet et anbefalet valg af udførelsesklasse afhængig af konstruktionens anvendelseskategori og konstruktionskategori.
eks.: Når det er forudsat at konstruktionen henføres til CC3, SC1 og PC2 anbefales udførelsesklasse EXC3.

1) Hvor meget skal der lægges i denne anbefaling?

2) Vil det være acceptabelt at placere en konstruktion i en lavere EXC klasse, men bibeholde eks. svejsekontrol efter EXC3 ?. Det pågældende produkt er opsvejst at flere profiltyper og kravene til sporbarhed jf. EXC3 er derfor meget omfangsrige - såfremt alle delkomponenter skal opfylde krav til sporbarhed. Spørgsmålet går derfor på om en opsvejst konstruktion der i princippet bør ligge i EXC3 (CC3, SC1 og PC2) kan udføres i EXC2 - med visse undtagelser (eks. svejsekontrol)

Svar

ad 1)
Anbefalingen i DS/EN 1090-2 er erstattet af en vejledning i det nationale anneks til DS/EN 1993-1-1. Dette anneks kan downloades fra hjemmesiden ”www.eurocodes.dk”.

ad 2) Udførelsesklassen fastlægges af den projekterende af konstruktion. Dette foretages i overensstemmelse med vejledningen nævnte i ad 1).
Den projekterende kan vælge at skærpe kravene til udførelsesklassen for dele af konstruktionen – f.eks. for udvalgte svejsesømme. Den udførende kan ligeledes vælge at udføre konstruktionen i en højere udførelsesklasse end krævet, men den udførende kan ikke vælge en lavere udførelsesklasse end krævet.

I bemærkningerne til tabel 1 i DS/EN 1090-2 er anført, at der i EXC3 og EXC4 er krævet fuld sporbarhed for stålmaterialerne i en konstruktion. Der er dog anført en lempelse om produkter hørende til samme produktionsproces. Dette fortolkes således, at der i disse tilfælde kun kræves en sporbarhed af hvor i konstruktionen hver charge af stålmateriale er anvendt. Den projekterende kan dog i særlige tilfælde have valgt at kræve fuld sporbarhed.

Spørgsmål | juni 2010

Interaktionsformler (DS/EN 1993-1-1 Anneks A)

Jeg synes ikke følgende er defineret/beskrevet i normen:

1#  l0  kan ikke finde beregning.
2#  C1 kan ikke finde definering og beregning.
3#  Ncr.T  kan ikke finde beregning.
4#  Ncr.TF  kan ikke finde definering og beregning.

Det er jo nødvendigt at få gang i Anneks A, når Anneks B ikke helt slår til for alle moment tilfælde. Det var så en indgangsvinkel til endnu et spørgsmål.

Hvad gør man når værdier for a og y i tabel B.3 ligger udenfor afgrænsningen?

Svar 

1# er defineret på side 77. 3# og 4# er defineret på side 60. #4 er defineret i et kommende corrigendum til normen, som lyder:

"C1 the ratio between the critical bending moment (largest value along the member) and the critical constant bending moment for a member with hinged supports”

"C1is a factor depending on the loading and end conditions and may be taken as C1 = 1/kc 2 where kc is to be taken from Table 6.6” a og y kan ikke være uden for grænserne. Se definitionerne i tabel B.3

Spørgsmål | juni 2010

Skærpet kontrol klasse og DS/EN 1993 FU

I den forkortede udgave af Eurocode 3 side 33, under generelt, kan man vælge en skærpet kontrol klasse, som giver Υ3 = 0,95 

Jeg er klar over at dette er en del af det Nationale danske anneks. Til mit produkt er som udgangspunkt valgt CC2, SC1 og PC2 og normal kontrolklasse. Beregninger har vist sig at i et lille område (i en svejsning) på produktet forekommer der særlige høje spændinger. Jeg kunne derfor godt tænke mig at øge til skærpet kontrolklasse, som jo medfører 5% højere tilladelig spændingsværdier. 

1. Hvad betyder det at der skærpet kontrolklasse, hvis man anvender CC2?
2. Er det tilladt at have skærpet kontrolklasse på en del af produktet, og normal kontrolklasse på resten ?
3. Medfører dette så at produktets inspektionsniveau skal udføres iht. EXC3, da der jf DS/EN1990:2007 tabel B.5 er association til RC3=CC3 for udvidet inspektion, som medfører EXC3 jf. DS/EN 1090-2 ANNEKS B, tabel B3. ?

4. Hvis dette medfører EXC3 gælder det så alle processer herunder (Dokumentation, Materialer og tilsatsmaterialer, kvalitetsstyring af svejsearbejder, kvalificering af svejseprocedurer og inspektion) for produktets?

Svar 

ad 1: Skærpet kontrol kræver 3. partskontrol af materialer og arbejder.

ad 2: Ja, men alle dele som hænger direkte sammen med de pågældende dele hører alle til samme kontrolklasse.

ad 3: 3. partskontrol kan være mere end EXC3, som derfor ikke altid er tilstrækkelig.

ad 4: Ja, se også svar til spørgsmål 1.

Spørgsmål | juni 2010

Interaktionsfaktorerne kyy, kyz, kzy og kzz

Til bestemmelse af værdierne for interaktionsfaktorerne kyy, kyz, kzy og kzz kan frit vælges mellem metode 1 og metode 2. Metode 1 anbefales ved væsentlige konstruktioner, og hvor økonomi er afgørende samt ved udarbejdelse af beregningsprogrammer. Metode 2 anbefales som en simplere metode ved mindre væsentlige konstruktioner." Kan metode 1 anvendes? (Herunder anneks A). 
I bogen "Stålkonstruktioner efter DS/EN1993" side 163 er angivet, at denne metode indeholder "en uafklaret variabel". Hvilken variabel er der tale om? Er det "delta-x"? 

Svar

Det er tilladt at benytte begge metoder. Den udefinerede størrelse er C1 på side 77. Den vil være defineret i et corrigendum til DS/EN 1993-1-1, som meget snart vil udkomme

Spørgsmål | juni 2010

Forskydning 6.2.6 (3) + EN 1993-1-5 kap 5

h=1,2 (for fy<=460Mpa). I bogen "Stålkonstruktioner efter DS/EN1993" 3.4.5 side 75 er ikke angivet værdier af h, der regnes således konservativt svarende til h=1,0. Kan der regnes med h=1,2?

h=1,2 (for fy<=460Mpa). I bogen "Stålkonstruktioner efter DS/EN1993" 3.4.5 side 75 er ikke angivet værdier af h, der regnes således konservativt svarende til h=1,0. Kan der regnes med h=1,2?

Svar

Det er tilladt at benytte η =1,2, idet vi ikke har valgt andet i det nationale anneks

Spørgsmål | juni 2010

Kipmomentet efter elasticitetsteorien

Mcr er kipmomentet efter elasticitetsteorien. I bogen "Stålkonstruktioner efter DS/EN1993" kan Mcr bestemmes ud fra tabeller i Teknisk ståbi 20. Udg. 6.5.2. Hvor bestemmes Mcr? Er Mcr det maksimalt forekommende moment i bjælken beregnet ud fra rcr/Fcr uanset om det er i faget eller ved understøtningen? Ved bunden kipning, hvor bestemmes Mcr? Er Mcr det maksimalt forekommende moment i bjælken beregnet ud fra rcr/Fcr uanset om det er i faget eller ved understøtningen? Eller er Mcr det maksimalt forekommende moment, hvor den trykkede flange ikke er fastholdt uanset om det er i faget eller ved understøtningen?

Svar

I princippet skal sikkerheden mod kipning eftervises i alle de punkter på bjælken, hvor kipning er en mulighed. Det vil sig, hvor den trykkede flange ikke er fastholdt mod sideudbøjning. I alle sådanne punkter kan man bestemme et Mcr, dvs. et elasticitetsteoretisk kipmoment. Dette skal sammenholdes med bæreevnen MRk = Wy·fy for at finde lLT. Hermed findes χLT, som benyttes til at finde momentbæreevnen (6.55). I interaktionsformlerne (6.61 og 6.62) benyttes som påvirkning de maksimalt forekommende momenter fra påvirkningen (MEd) i hver retning.

Spørgsmål | juni 2010

K og N-samlinger

Hvordan kombineres ved K og N-samlinger? Kan der kombineres for hver stang uafhængig af gab eller overlap? Tages der hensyn til gab eller overlap? Tilsvarende er gældende ved 7.5.2.1(5)

Svar

Tabel 7.5 gælder kun for det viste tilfælde med ét rør, der går ind på flangerøret. Det er derfor ikke relevant at tale om gab eller overlap. Normen giver ikke noget hjælpemiddel, hvis der er tale om N og M i K- og N-samlinger, og man må søge hjælp andet steds. Men oftest vil normalkraften i "normale" gitterknudepunkter vel være af underordnet betydning.
Ja, indeks i refererer til stang 1, 2 osv.
Ja, der er en fejl i den danske tekst i den markerede formel i tabel 7.5.

Spørgsmål | juni 2010

Anvendelse af skærpet kontrol klasse

I den forkortede udgave af Eurocode 3 side 33, under generelt, kan man vælge en skærpet kontrol klasse, som giver 𝛾3 = 0,95. 
1. Hvad betyder det at der skærpet kontrolklasse, hvis man anvender CC2?
2. Er det tilladt at have skærpet kontrolklasse på en del af produktet, og normal kontrolklasse på resten ?
3. Medfører dette så at produktets inspektionsniveau skal udføres iht. EXC3, da der jf DS/EN1990:2007 tabel B.5 er association til RC3=CC3 for udvidet inspektion, som medfører EXC3 jf. DS/EN 1090-2 ANNEKS B, tabel B3.?
4. Hvis dette medfører EXC3 gælder det så alle processer herunder (Dokumentation, Materialer og tilsatsmaterialer, kvalitetsstyring af svejsearbejder, kvalificering af svejseprocedurer og inspektion) for produktets ?

Svar

ad 1: Skærpet kontrol kræver 3. partskontrol af materialer og arbejder.
ad 2: Ja, men alle dele som hænger direkte sammen med de pågældende dele hører alle til samme kontrolklasse.
ad 3: 3. partskontrol kan være mere end EXC3, som derfor ikke altid er tilstrækkelig.
ad 4: Ja, se også svar til spørgsmål 1.

Spørgsmål | juni 2009

Bestemmelse af CmLT (DS-EN-1993-1-1-2007 Tabel B.3)

Kan afstanden sættes til afstanden mellem fastholdelsespunkterne for den trykkede flange?

F.eks bjælke med fastholdt trykket flange i 1/3-dels-punkterne, bliver

Ly=L 
Lkip=L/3 
Cmy=0,2+0,8 as 
CmLT=0,6+0,4 y

Svar

Bestemmelsen af Cmy og CmLT afhænger af den aktuelle momentkurve. Dette kan derfor ikke besvares generelt. Man kan ofte sætte Lkip til afstanden mellem fastholdelsespunkterne på den trykkede flange. Men det kræver, at der er etableret en rigtig gaffellejring (vridningsfastholdelse) – typisk drejningsfastholdelse plus kropsafstivninger – i fastholdelsespunktene. 

Spørgsmål | 2009

H-1993-22 Anvendelse af annex E, Klasse 4 tværsnit (DS/EN 1993-1-2 DK NA, pkt 4.2.3.6 (1))

Under nationale valg, står "4.2.3.6(1) Supplerende information" vedr. kritisk temperatur for klasse 4 tværsnit og henvisning til anneks E. Der er dog ikke nogen supplerende information i annekset og det fremgår ikke, om E er gældende/ikke gældende. I den forkortede udgave af EN 1993-1-2 er punkt 4.2.3.6(1) slet ikke medtaget. Kan vi anvende anneks E ?

Svar

Anneks E og den anbefales grænse værdi for θcrit kan anvendes i Danmark. Dette tydeliggøres næste gang DS/EN 1993-1-2 DK NA revideres.
De forkortede udgaver af Eurocodes indeholder udvalgte dele af de pågældende Eurocodes, de nationale annekser samt evt. vejledning, som gør det muligt at beregne de fleste normale konstruktioner alene på grundlag af indholdet af de forkortede Eurocodes. Det er dog fortsat de fulde udgaver af Eurocodes med tilhørende nationale annekser, der er gældende i forhold til bygningsreglementet og de udeladte punkter kan være relevante for specifikke konstruktioner. Punkt 4.2.3.6 er ikke vurderet at være relevant for en konstruktion, der regnes at være dækket af DS/EN 1993 FU og dermed ikke medtaget i DS/EN 199x-1-2 FU.

Del 1-3: Generelle regler - Supplerende regler for koldformede elementer og beklædning af tyndplade

Spørgsmål | 2010

Vedr hulrandsbæreevne for forskydningspåvirkede selvskærende skruer: hvad skal der interpoleres lineært i mellem for alfa når t < t1 < 2,5 t.

Svar

Der skal ske en interpolation i t mellem værdier for t = t1 og t1 = 2,5 mm, men kun for t > 1,0 mm. For t < 1,0 mm er der kun én værdi - se de to øverste udtryk for a i tabel 8.2.

Del 1-6: Skalkonstruktioners styrke og stabilitet

Spørgsmål

I afsnit D.2.1.2 fremgår det, at brugen af formlerne i D.2 kræver at godstykkelsen stiger fra toppen af sektionen til bunden af sektionen. I dette tilfælde er der i stedet tale om et design, der i princippet ikke er indbefattet af beregningsmetoden i D.2. Det er svært at aflæse faktoren κ præcist på figur D.6, findes der formler for kurverne? I afsnit D.2.3.1 beskrives beregningsmetoden for bestemmelse af σθ,Rcr, som er den elastiske kritiske buckling spænding ved tryk på skalkonstruktionen. I afsnit D.2.4.1 fremgår det, at beregningsmetoden i D.2.3.1 også kan anvendes til bestemmelse af τxθ,Rcr ,som er den elastiske kritiske buckling spænding ved torsionsmoment på skalkonstruktionen, dog skal formlerne fra D.1.3.1 erstattes med D.1.4.1 i D.2.3.1 (7) til (10). Det må betyde, at τxθ,Rcr fra D.1.4.1 (D.32) skal anvendes. Hvad er jeres holdning til ovenstående problematik? 

Svar

Det er derfor ikke umiddelbart muligt at benytte de simplificerede udtryk i DS/EN 1993-1-6, anneks D.2 på det omtalte konstruktion. Vedrørende grænser for ω skal man naturligvis benytte det kriterium, som gælder for den relevante stabilitetsform (ringtryk eller forskydning). Til hjælp har man for nogle simplificerede tilfælde beregnet faktorer (κ) til at regulere skallængden (figur D.6 i DS/EN 1993-1-6). Disse, i grafen i figur D.6 anførte, κ-værdier er beregnet ved hjælp af FEM programmer og kan derfor kun benyttes i de specificerede tilfælde. Da de er beregnet ved FEM, findes der ikke simplificerede beregningsudtryk. Man kan sikkert finde nogle matematiske tilnærmelser til de grafiske udtryk, men det er endnu ikke sket. 

Spørgsmål | 2010

Tolerancer og pkt 8.4, tabel 8.1

Tabel 8.1 ser ud til kun at være egnet til diametre op til 2 m. Gælder tolerancerne også ved fx 5 m? Hvorledes skal der tages højde for deformationer fra egenvægten, når konstruktionen er et rør, der skal monteres med lodrette frembringere?

Svar

I Danmark benyttes de anbefalede værdier, der også er i overensstemmelse med DS/EN 1090-2. Der er ingen øvre grænse for tabellens gyldighedsområde, Tolerancerne gælder for den færdigt monterede konstruktion – hvor indflydelsen fra egenvægten er negligeable, når den monteres med lodrette frembringere.

Del 1-8: Samlinger

Spørgsmål | 2010

Definition af overlap i figur 1.3 (b)

Er der ikke en uklarhed i definitionen af p (længden af de overlappende gitterstængers projicerede kontaktareal på flangerørets overflade, hvis der ikke var overlappede gitterstænger).

Svar

Definitionen af "p" i figur 1.3(b) i DS/EN 1993-1-8 er korrekt, selvom teksten på side 15 ikke er helt klar.