- Cookies - Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Accepter

Eurocodes 7: Geoteknik

Eurocode 7 angiver et generelt grundlag for de geotekniske aspekter i forbindelse med design af bygninger og ingeniørarbejder.

FAQ om DS/EN 1997-serien (geoteknik)

Nedenstående har vi samlet en række spørgsmål og svar vedrørende DS/EN 1997-serien. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har et spørgsmål du ønsker svar på.

Få svar på spørgsmål til eurocode 7

Spørgsmål | 2011

I et byggeri i høj konsekvensklasse er en søjle udpeget som nøgleelement. Søjlen understøttes af et punktfundament. Skal dette fundament beregnes som nøgleelement? I flad søjlen er pælefunderet: Skal pælene beregnes som nøgleelementer?

Svar

Hvis søjlen er udpeget som et nøgleelement skal dets understøtning også være et nøgleelement. Dette gælder både for direkte funderede og pælefunderede fundamenter.

Spørgsmål | 2011

Opdriftsproblemer fx ved dokker, bassiner og kældre

(3)P Ved rene opdriftsproblemer (fx ved dokker, bassiner og kældre) anvendes enten værdier angivet i Tabel A.15 og A.16,eller partialkoefficient γG,stb =1,0 på permanent last og partialkoefficient γG,dst=1,05 på opdriften og ingen adhæsions- eller friktionskræfter på lodrette snitflader. Der skal regnes med ugunstigste, realistiske vandspejl og forsigtigt ansatte egenlaster. 
1) Hvordan defineres "rene opdriftsproblemer"? Er det tilfælde, hvor der ikke er andre strukturelle elementer end konstruktionens egenvægt (evt. plus vægt fra jord på en tå) til at holde den nede, samt hvor der ikke optræder andre ugunstige laster end opdriften?
2) Er det korrekt, at man frit kan vælge, hvilke af de to sæt partialkoefficienter man vil benytte, dvs. at man må vælge det sæt, som giver den laveste sikkerhed?
3) Er det korrekt, at der i beregninger med partialkoefficientsættet med γG,stb =1,0 på permanent last og γG,dst=1,05 på opdriften ikke skelnes mellem konsekvensklasser?
4) Er det korrekt antaget, at sætningen "Der skal regnes med ugunstigste,realistiske vandspejl og forsigtigt ansatte egenlaster" kun gælder for "rene opdriftsproblemer" men ved begge sæt partialkoefficenter?

Svar

Ad 1) Konstruktioner, hvor tyngden af konstruktionen + evt. jord eller ballast inde i en tunnel eller ovenpå f.eks. et tunneltag modvirker opdriften. Det stabiliserende jordlegeme over en tå er ikke veldefineret, hvorfor en sådan konstruktion (med en tå) ikke kan karakteriseres som en et simpelt opdriftsproblem. Den stabiliserende tyngde må ikke være afhængig af sidestøtte eller friktion fra "anden" jord.

2) Ja, forudsat naturligvis at problemet kan karakteriseres som et rent opdriftsproblem, jf. svar på 41.1

3) Ja, men det er en fejl, som bliver rettet med næste revision af DK NA. Teksten ændres til:

(3)P Ved rene opdriftsproblemer (fx ved dokker, bassiner og kældre) anvendes enten værdier angivet i Tabel A.15 og A.16, eller partialkoefficient G,stb =1,0 på permanent last og partialkoefficient G,dst=1,05·KFI på opdriften og ingen adhæsions- eller friktionskræfter på lodrette snitflader. Der skal regnes med ugunstigste, realistiske vandspejl og forsigtigt ansatte egenlaster.

4) Spørgsmålet er ikke forstået. Der skal altid regnes med ugunstigste, realistiske vandspejl og forsigtigt ansatte vandspejl. Sund fornuft (engineering judgement) kan aldrig erstattes af partialkoefficienter. Evt. kan opdeles i "ULS-vandspejl" og "ALS-vandspejl" (ulykkesvandspejl).

Spørgsmål | 2010

Bestemmelse af den effektive kritiske friktionsvinkel

1) Formel (6.3a): Der angives at delta_d skal bestemmes som den effektive kritiske friktionsvinkel phi_cv,d. Hidtil har dansk praksis været at benytte phi_d. Kan der angives en sammenhæng mellem phi_cv,d og phi_d? Jeg går ud fra at der skal benyttes sædvanlig partialkoefficient for phi_cv,d.

2) Pkt. 6.5.4: Der er ikke angivet særlige beregningsudtryk for fundamenter med store excentriciteter. Jeg antager at man bør undersøge en brudfigur ind under den ubelastede del af fundamentet, svarende til hidtil dansk praksis? Herved kan man vel undlade at indregne tolerancer på op til 0,10m - jf. 6.5.4(2).

3) Annkes D/EC7 : Der angives særlige i-faktorer opløftet i potens m/m+1, hvor den vandrette last danner en vinkel theta med L'. Disse kan ikke genfindes i DK NA. Men i symbollisten til DK NA afsnit D.2.1 indgår såvel "m" og "theta", selvom disse ikke bliver brugt i formlerne. Er der tale om en forglemmelse? - eller benyttes blot de sædvanlige i faktorer også i dette tilfælde?

Svar

A: 1) Der skal anvendes hidtidig dansk praksis ved fastlæggelse af geotekniske styrkeparametre til brug for den aktuelle situation

A: 2) Der kan anvendes hidtidig praksis. Om der skal anvendes tolerancer vil afhænge af den aktuelle situation

A: 3) Der er tale om en forglemmelse som er ændret.

Spørgsmål | 2010
Anvendelse af lav konsekvensklasse i forbindelse med fundering i byggeri? 

Ved beregning af geotekniske konstruktioner står der i EC7, NA side 9 under punkt A.3.1 Partialkoefficienter for last eller lastvirkning, at der ikke må anvendes lav konsekvensklasse for geotekniske konstruktioner. Gælder dette også ved udregning af f.eks. fundament til garagebyggeri? Her vil konstruktionen kunne henføres under lav konsekvensklasse, men skal denne "reducerede sikkerhed" så "tages ud af lasterne", inden disse regnes ned på fundamenterne? Dette kunne være for både stribe og søjlefundamenter? 

Hvorledes skal den sætning forståes?
  
Svar

Lav konsekvensklasse er ikke tilladt for geotekniske konstruktioner. Dette gælder også for fundamenter for en lille garage. Det kan medføre en mindre ekstraberegning. 

Spørgsmål | 2009
Totalstabilitetsberegninger i UPL i henhold til det danske NA til EN 1997-1 

Følgende tekst fra det nationale anneks giver anledning til forvirringen: (5)P Anvendes der trækelementer til delvist sikring mod opdrift, skal gruppevirkningen af trækelementerne vurderes under anvendelse af samme partialkoefficienter som dem,der gælder for det enkelte trækelement. Betyder ovenstående tekst, at der ved totalstabilitetsberegninger, hvori der er jordankre eller trækpæle, skal regnes med sikkerheden 0,9 på egenvægten fra jorden, som ankrene/pælene trækker i (fra tabel A.15) OG 1/1,3 på modstanden (fra tabel A.16), hvilket jo så sammenlagt giver en sikkerhed på ca. 0,69 på jordens egenvægt (fordi modstanden ved gruppevirkning er lig med jordens egenvægt)?

Svar

Ved undersøgelse af gruppevirkning er trækkræfter i trækelementer (pæle eller ankre) indre kræfter, som ikke indgår i ligevægtsligningen. Usikkerheden (1/1,3) går på (påsættes) tyngden af "det ophængte jordlegeme" – mere præcist volumenet heraf, idet tyngden bestemmes som volumenet gange den effektive rumvægt, gamma' uden faktorisering, dvs. mættet rumvægt minus vandrumvægt gamma m hvor gamma w typisk regnes til 10 kN/m3. Der regnes med 1,1KFI på opdriften (vandtrykket under bassinbunden) og 0,9 på veldefineret "konstruktions"egenvægt, typisk beton + evt. ballast inde i bassin eller tunnel og på tunneltag, Evt. friktion på sider kan medtages med regningsmæssig værdi.

Spørgsmål | 2009

Et andet forhold, som vi ønsker normudvalgets udtalelse om, er, hvorledes man iht. normen/NAD'en kan antage brud i totalstabilitetsanalyser forløber langs pæle og ankre samt ikke mindst imellem disse. Eksempelvis kan man forestille sig: • Brud som udgår fra undersiden af forankringen jf. Figure 47b) i BS8081 (se bilag 1) Brud som udgår fra midten af forankringen,jf. Figure 54b) i BS8081 (se bilag 2.

Svar

Fig. 47 fra BS 8081 stammer i virkeligheden fra den tyske "Grundbau Taschenbuch, Teil 2" og illustrerer den manglende konsensus også i Tyskland vedr. fastlæggelsen af undersiden af det fastholdte / ophængte / forankrede jordlegeme. Fig. 54 fra BS 8081, som ganske vist angiveligt (kun) gælder i "rock" afspejler hidtidig praksis ved forankring i kalk i Danmark og Sverige: 
- ved friktionsankre regnes fra midten af forankringszonen 
- ved "endepladeankre" eller "compression type anchors" (hvor ankerkraften via en konstruktiv fri længde føres til spids af ankeret og afleveres som tryk i / til injektionslegemet) kan regnes fra ankerspids.

Svar

Spørgsmålet kan ikke besvares af normudvalget alene, men bør tages op i Dimensioneringshåndbogen.